Artikel top billede

Financial Times forlader App Store

Nu er det slut med at danse efter Apples pibe.

Her på ComON har vi tidligere skrevet udførligt om Apples nye krav til salg af indhold i iOS-applikationer – en potentiel prisbombe, som danske Riidr er sluppet udenom – men det er ikke alle app-udbydere, der har kunnet nå til enighed med Apple. Nu er striden mellem Financial Times og Apple om netop de nye krav endt med, at den britiske finansavis har fjernet sine applikationer til iPad og iPhone fra App Store.

En talsmand for avisen siger til Reuters, at man uden held har forsøgt at nå frem til et kompromis i striden om kundedata med Apple. Striden er kørt i flere måneder.

De nye betingelser fra Apple betyder at salg af indhold og abonnementer fra applikationer skal afvikles gennem Apples eget betalingssystem.

Det medfører at en tredjedel af beløbet lander i lommen på Apple. Men det er ikke det eneste problem. Financial Times vil ikke acceptere, at Apple samtidig får adgang til data om avisens abonnenter. Disse data kan hurtigt vise sig at være en guldgrube – man kunne forestille sig, at de samme abonnenter også kunne være interesseret i andre finanstjenester.

Det menes at de elektroniske abonnementer udgør omkring en fjerdedel af alle abonnenter hos Financial Times. Men avisen kunne allerede i juni lancere en HTML5-baseret web-version af sine mobile app, som fungerer på enhver enhed med internet-browser. Der kommer også en Android-app i næste måned.

Talsmanden for avisen anbefaler da også, at iPhone- og iPad-brugere bør skifte til web-versionen for at læse avisen. Det menes at der er omkring 10.000 brugere af iPad-applikationen.

Dermed følger Financial Times samme strategi som blandt andet Amazon og Børsen i Danmark, der også satser på web-applikationer for at slippe udenom den strenge kontrol i App Store, mens andre mediegiganter som New York Times har valgt at bøje sig for Apple.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren