Microsoft har lavet en liste over programmer, de garanterer fungerer under Windows Vista.
Microsoft klassificerer enten programmer som "Certified for Windows Vista" eller "Works with Windows Vista" med tilsvarende logo, hvis Vista kan køre dem.
Programmer i den første kategori er generelt udviklet til Vista, mens programmer i den anden blot kører under Vista uden at udnytte Vistas særlige egenskaber.
På listen optræder programmer som "CorelDRAW Graphics Suite X3", Cyberlinks "PowerDVD" og spil som "Dungeon Siege 2."
Foreløbig er 104 programmer "certified" og 683 "works with Vista," men mange af programmerne er Microsofts egne.
Hvis et program ikke findes på listen, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke fungerer med Windows Vista, da det ofte koster penge at få lov til at bruge logoet.
Listen kan findes på: http://support.microsoft.com/default.aspx/kb/933305