Brancheforeninger vil ikke røre Keyworld

Forleden fik Rolf Nielsen sig noget af en overraskelse. Ligesom mange andre danske firmaer modtog halvdelen af lejerne i den kontorbygning, det danske antivirus-firma Sure Solutions bor i, et brev fra Keyworld Nordic. I brevet var en faktura og et girokort som skal betales inden juleaften, og Keyworld bruger således en velkendt, men ilde set metode til at skabe forretning: Forklæd dit tilbud - i dette tilfælde på internetproduktet Qname - som en ordrebekræftelse og håb på, at fakturaen slipper gennem bogholderiet.

Men det, direktøren for Sure Solutions var overrasket over, var ikke forretningsmetoden. Det var folkene bag.

»Problemet er, at de folk har en virusbeskyttelse med i kufferten, som vi har udviklet, men som et andet af deres selskaber, IT House har haft kontrakt på at sælge. Jeg ved ikke, om det er noget, folk lægger mærke til, men det bekymrer i hvert fald mig, hvis en god virusbeskyttelse bliver forbundet med den slags forretninger,« siger Rolf Nielsen og fremhæver samtidig, at han tager skarpt afstand fra Keyworlds forretningsmetoder.

Det var et andet firma, Keyword Danmark, som startede med at sælge Microsofts keywords til danske kunder, men Microsoft lukkede ned for forretningen og Keyword Danmarks kundebase blev overtaget af Keyworld Nordic, som fortsætter forretningen med produktnavnet Qname. En række forskellige selskaber, hvoraf der både er en række nystiftelser og flere under konkurs, holder til på Keyworld Nordics adresse og er forbundet af navnene Franz Tobisch og Michael Biil. Her lå også IT House indtil firmaets konkurs i august 2002.

Sagen har fået Rolf Nielsen til at efterspørge bedre forretningsetik og moral i IT-branchen.

»Jeg synes det er under al kritik at behandle kunder på den måde, og jeg synes det er med til at understrege den troværdighedskløft, IT-branchen er havnet i. Det er noget der skal repareres indefra, og det kræver selvjustits,« siger han og fortsætter:

»Skal man tro hvad firmaet selv melder ud, får de mange ordrer og tjener millioner på det her. Det er dybt forkert hvis Keyworld virkelig kan tjene penge på det her. Der er et behov for, at vi i IT-branchen begynder at kigge os selv lidt i kortene og siger, at nu vil vi ikke være med til det her mere. Det kan godt være, det ikke er ulovligt, men moralsk er det dybt forkert,« mener Rolf Nielsen.

I IT-branchens organisationer er der dog ikke noget at komme efter. Samtlige henviser til, at når Keyworld har Forbrugerstyrelsens og politiets ord for, at de ikke gør noget juridisk forkert, er der intet at stille op.

»Vi er glade for, at Keyworld Nordic ikke er medlemmer hos os. For uanset at det er lovligt, er det jo en mærkelig måde at drive forretning på. Men fordi en i klassen opfører sig dårligt, behøver de andre jo ikke gøre det,« siger kommunikationsdirektør Henrik Egede fra IT-Brancheforeningen, som afviser at kunne stille noget op for at forbedre branchens ry.

Tony Franke, direktør for Dansk IT, har samme holdning.

»Det er ikke noget vi vil gå ind og gøre noget konkret ved, selvom det er en uheldig konsekvens, at sådan noget smitter af: Gammel visdom siger jo, at flokken altid kendes på det sorteste får. Men heldigvis har den enkelte IT-virksomhed også nogle muligheder for at distancere sig fra det her gennem den måde, de selv opfører sig på,« forklarer han.

Det er også vigtigt at fortælle virksomhederne, hvad de skal være opmærksomme på, mener Tony Franke:

»Vi skal ud med et budskab om, at virksomhederne skal øjne og ører åbne, så de ikke hopper på sådan noget her. Alle virksomheder har jo interne godkendelsesprocedurer for betaling af fakturaer, og de skal mindes om, at de lige skal huske at tjekke en ekstra gang.«

Hos Dansk Industris organisation for IT-virksomheder, ITEK, er man lidt længere fremme i overvejelserne om, hvad der kan gøres for at udrydde det dårlige omdømme, IT-branchen har fået af virksomheder som Keyworld Nordic.

»Man kan jo stille spørgsmålet: Burde vi have et branche-etisk kodeks, som tog højde for sådan noget her? En slags code of conduct for god opførsel? Problemet med sådan nogle er, at de sjældent er særligt bindende, og at netop de virksomheder som spekulerer i juridiske spidsfindigheder ikke er særlig modtagelige over sådanne initiativer,« fortæller Susanne Andersen fra ITEK, og fortsætter:

»Det er klart at de virksomheder, som opfører sig ordentligt, er bekymrede. De fleste virksomheder vil gerne bakke op om ideen, men dem som er mindre seriøse, er tilbageholdende. Og det er jo afgørende, at et sådant initiativ får en ordentlig opbakning.«