Spillekonsoller koster kassen i strøm

Elsparefonden advarer om spillekonsollers strømforbrug. I værste fald kan en spillekonsol koste 2.000 kroner i strøm om året.

Hvis du overvejer at give dig selv eller dine børn en spillekonsol i julegave i år, skal du være opmærksom på, at prisen på konsollen skal tillægges et stort beløb på grund af en voksende el-regning. Det mener Elsparefonden.

I en ny undersøgelse, der er lavet i samarbejde med Teknologisk Institut, peger fonden på, at elforbruget i de populære spillekonsoller kan få elregningen til at stige med flere hundrede kroner om året. En XBox 360 bruger 159 watt under et spil, og det er for højt, mener Elsparefonden:

»Vores test viser, at spillekonsoller bruger en hel del strøm, men testen viser også, at der er stor forskel i strømforbruget mellem de enkelte spillekonsoller. Topscoren er Microsofts XBox, der bruger syv gange så meget strøm som en Nintendo GameCube,« fortæller Christian Lüders, projektleder i Elsparefonden.

Det er især spillekonsollernes strømforbrug i slukket tilstand, der bekymrer Elsparefonden.

»Hvis man ikke slukker, når man er færdig med at spille, vil konsollen stå og bruge uforholdsmæssigt meget strøm. Vores beregninger viser, at for XBox 360 i værste fald kan koste cirka 2.000 kroner om året i ekstra elforbrug, hvis man glemmer at slukke den,« forklarer Christian Lüders.

Elsparefonden har derfor samlet en række gode råd til at minimere strømforbruget:

* Sluk for spillekonsollen på stikkontakten, når den ikke bruges
* Brug en tv-elspareskinne, der automatisk slukker for spillekonsollen, når tv'et slukkes
* Brug kun spillekonsollen til at spille på. Se dvd-film på en almindelig dvd-afspiller

»En dedikeret dvd-afspiller har et strømforbrug på cirka 10 til 20 watt. I modsætning hertil bruger en spillekonsol op til omkring 100 watt, så vi råder folk til at ikke at benytte en spillekonsol til at afspille dvd-film, men i stedet bruge en almindelig dvd-afspiller,« siger Christian Lüders.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere