Hostingpartner lukker for Bluecoms spam

IT-distributøren Bluecom har udsendt så meget spam, at software-udvikleren bag dets mailudsendelser, Info-Connect, har fået nok. Info-Connect har slukket for ASP-strømmen til Bluecom og overvejer at smide Bluecoms administrerende direktør ud af selskabets bestyrelse.

IT-distributøren Bluecom har misbrugt et mailværktøj fra virksomheden Info-Connect til at udsende spam, men nu er det ifølge Info-Connects administrerende direktør Rasmus Christiansen slut.

- Vi har fået tonsvis af klager fra folk, der er sure over Bluecoms mail-udsendelser, og vi har kunnet konstatere, at Bluecom har brugt vores mail-værktøj i strid med vores regler. Derfor har vi koblet dem af vores service, siger Rasmus Christiansen.

Info-Connect driver selv tjenesten for sine kunder på ASP-vilkår (Application Service Provider), men Bluecom har ikke længere noget password. Derfor kan Bluecom ikke benytte Info-Connects mailværktøj til masseudsendelse, mail2l, men det forhindrer ikke distributøren i at fortsætte udsendelsen af uopfordret mail via andre tjenester.

Overvejer post i bestyrelsen

Info-Connect fortsætter dog fortsat som hosting-partner for Bluecom, der har outsourcet hele driften af virksomhedens online-aktiviteter til Info-Connect.

Bluecoms administrerende direktør, Jens Fournais, sidder i bestyrelses hos Info-Connect, men det har ifølge Rasmus Christiansen ikke haft nogen indflydelse på, hvor kraftigt Info-Connect kunne skride ind overfor Bluecoms misbrug.

- Men det har selvfølgelig givet anledning til nogle overvejelser, om vi kan være tjent med at have et medlem af bestyrelsen, der misbruger vores tjeneste, siger han.

-Hvis du spørger mig lige nu, er vurderingen, at vi nok ikke vil skille os af med ham, men det har endnu ikke været taget op på bestyrelsesplan, tilføjer Info-Connect-direktøren.

Han forklarer, at overvejelserne går på, om Jens Fournais salgsmæssige evner opvejer misbruget.

Program kan misbruges

Info-Connects software tæller blandt andet et værktøj, der kan bruges til at sikre, at links på eksempelvis en virksomheds egen hjemmeside virker.

Men programmet kan også misbruges til at indsamle massevis af mail-adresser fra hjemmesider. Det oplyser, Rasmus Christiansen, men han mener ikke, det er et specielt godt produkt til den form for databaseopbygning.

Den slags værktøjer bliver i debatfora på internettet kald for spamware og påberåber sig meget opmærksomhed.

Både Bluecom og Info-Connects værktøj, mail2l, er derfor at finde på en lang række advarsels-sites, og debatten omkring selskaberne florerer.

Blandt andet undrer det nogle af debattørerne, at eksempelvis Forbrugerstyrelsen ikke skrider hårdt ind overfor spammere.

Begrænsede midler hos Forburgerstyrelsen

Hos Forbrugerstyrelsen oplyser fuldmægtig Carsten Strøjer, at man normalt sender en advarsel ud til de virksomheder, der bliver klaget over.

- Bliver der derefter ved med at komme klager, har vi muligheden at indlede en sag om overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 6, men det afhænger af en konkret vurdering af sagens omfang og skal ses i forhold til de begrænsede midler, vi har til rådighed, siger Carsten Strøjer.

Det har ikke været muligt at træffe Bluecoms administrerende direktør Jens Fournais for en kommentar.




IT-JOB

Matas A/S

IT-projektleder

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager

team.blue Denmark A/S

Systems Engineer (Infrastructure)
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren