Turbo på mobil grafik

Nu er det slut med at gå på kompromis med grafikydelsen i sin bærbare computer. Nye mobile grafikkort er klar til film i HD-opløsning og spil med Direct X 10-grafik.

Det vælter ud med chipnyheder fra denne uges Computex-messe i Taiwan. De fleste af de nye produkter henvender sig til mobile brugere og her er det især grafikbehandlingen, der har fået den største opmærksomhed. Nu skal det være slut med at gå på kompromis med den grafiske kvalitet, selvom man sidder med en lille og let computer. Og det er lidt af et kunststykke, for dagens pc-grafikkort er blandt de værste strømslugere.

Nvidia har præsenteret en ny generation af grafiske processorer, hvor ydelsen skulle være op til 40 pct. højere end den forrige generation af GeForce til notebooks samtidig med, at strømforbruget holdes nede. De nye grafik-processorer (GPU'er) har fået navnet GeForce 9M og spænder fra modelnumrene 9100M G til 9560M GT.

For at begrænse strømforbruget har Nvidia udviklet en teknologi kaldet Hybrid SLI, der kombinerer en langsom lavenergi-processor og en hurtig men mere strømslugende GPU. Hvis computeren bruges til krævende opgaver, kan den trække på regnekraften fra begge GPU'er, mens den til almindelig brug kan nøjes med lavenergi-processoren og dermed spare strøm.

Der skulle være fuld understøttelse for HD-videoafspilning, lover Nvidia, og hævder samtidig at GeForce 9M er op til ti gange hurtigere end integreret grafik. Det skal nok tages med forbehold - der er også sket store fremskridt inden for grafikløsninger, som er integreret direkte i chipsættet.

Nvidia understøtter både Intel og AMD-platforme med sine GeForce-produkter, mens konkurrenten ATI er lidt mindre fri efter firmaet blev købt af AMD. På Computex har AMD/ATI også fremvist et nyt mobilt grafikprodukt, ATI Mobility Radeon HD 3800, som indgår i den nye mobile Puma-platform.

Blu-ray film kan afspilles i fuld 1080p opløsning og spil kan afvikles med Direct X 10.1 grafik, lover AMD. Den mobile grafik-processor bygger på 55-nanometer-teknologi og skulle være mindre strømslugende end tidligere modeller. Samtidig satser AMD på at forbedre ydelsen i den integrede grafik i sin Puma / Turion Ultra-platform, og der kan endda tilsluttes en ekstern grafikboks, hvis man har brug for endnu mere regnekraft.

Intel er også på vej med en ny mobilplatform med integreret grafik, Centrino 2, men tekniske problemer har forsinket lanceringen med flere måneder. Først til august kommer en udgave af Centrino 2 med integreret grafik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere