Opera 9.6 er færdig

Norske Opera har færdiggjort en ny version af sin browser og sit mailprogram med flere nye funktioner.

Så er den færdige version af Opera 9.6 klar til download. Som versionsnummeret antyder, er der ikke tale om det store spring i forhold til version 9.5. Men der er sket en række mindre forbedringer i browseren og mail-programmet, og der er kommet flere nye funktioner.

Det er blevet lettere at arbejde med feeds, hvor man nu kan hente et preview, inden man vælger at abonnere på en feed. I den gamle version skulle man først abonnere for at se feedens indhold, og derefter fjerne den igen, hvis man ikke var interesseret i indholdet.

En af nyhederne i version 9.5 var en internet-tjeneste, Opera Link, hvor brugeren kan gemme sine bogmærker og indstillinger og f.eks. synkronisere mellem en desktop-pc og browser på mobiltelefonen.

I version 9.6 er denne synkroniserings-funktion udvidet, så det også er muligt at udveksle søgemaskine-indstillinger og tastaturgenveje.

Mailklienten har fået en speciel modus til langsomme forbindelser, hvor vedhæftede filer i mails ikke bliver overført. Desuden er det kun de første 100 linier af en mail, der overføres fra POP3-servere. Programmet har fået nye funktioner til sortering af mails i tråde.

Der er også en række mindre forbedringer, herunder bedre Flash-understøttelse under Linux og phishing-filteret understøtter nu proxy-servere, og programmet skulle generelt arbejde hurtigere.

En scroll-marker skal hjælpe med at navigere i meget lange websider ved at markere, hvor man er kommet til. Der er også lukket flere sikkerhedshuller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere