Første Vista-servicepakke sendes til 10.000 betatestere

En betaversion af Service Pack 1 til Windows Vista sendes om kort tid til 10.000 testbrugere verden over.

Den færdige version af Vista Service Pack 1 bliver tilgængelig i begyndelsen af 2008, men allerede inden for de næste uger får 10.000 testbrugere verden over tilsendt en betaversion af pakken. De mange opdateringer i pakken skal forbedre systemets generelle ydeevne og kompatibilitet med ældre programmer.

»Indtil videre forløber introduktionen af Vista efter planen. Både når det gælder interessen fra kunderne og den løbende udvikling og opdatering af styresystemet,« siger Mortimer Liebman, som er fungerende chef for Windows-divisionen hos Microsoft Danmark.

Han tilføjer, at brugerne ikke skal forvente store ændringer og mange nye funktioner.

»Vi har overordnet fokuseret på den feedback om produktet, som forskellige brugere har givet os. Vista indeholder et automatisk feedback-system, hvor brugerne anonymt og frivilligt kan melde til os, hvis de har udfordringer med systemet. Derfor er det helt naturligt at servicepakken primært sigter på at forbedre de ting, vi har fået meldinger om,« siger Mortimer Liebman.

Den nuværende testversion kræver en del plads på harddisken, men Mortimer Liebman fortæller til ComON, at den færdige udgave bliver mindre pladskrævende. Windows-brugerne får også mulighed for at få tilsendt pakken på en cd-rom.

»Det kan virke som om, de forskellige ændringer vil fylde meget i den nye pakke, men hvis man henter den ned via Windows Update, så vil den fylde omkring 50 MB. I øjeblikket kræver det 7 GB fri diskplads at installere pakken, men der er stadig tale om test-versionen, og vi regner med at få det tal længere ned til den endelige version,« siger han.

Den tredje og sidste Service Pack til Windows XP bliver frigivet omtrent samtidig med SP1 til Vista.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis