Ellen Bates

28. april 1998 kl. 00.00

Karim Pedersen

Mary Ellen Bates kaldes ofte en "supersøger". Hun er uddannet bibliotekar, og præsident for
"Association of Independent Information Professionals" i Washington D.C. Mary Ellen Bates har
i over 20 år beskæftiget sig med informationssøgning på elektroniske medier, og leder nu firmaet
Bates Information Services, der finder, samler og bedømmer informationer for private
virksomheder og offentlige institutioner. Hun er forfatter til "The Online Deskbook", der
omhandler søgning efter informationer på Internet-mediet. Sidst i februar gæstede hun Danmark i
forbindelse med seminaret "Internet 98" på Danmarks Biblioteksskole, hvor hun fortalte om de
rige muligheder, som Internet giver for at søge i alverdens informationskilder.

I en samtale med ComON forklarer Ellen Bates, hvordan hun bruger nettet som redskab til
informationssøgning.

---

Interview

ComON: Fortæl lidt om hvordan du søger informationer på Internet. Hvilke tjenester benytter du,
når du skal finde informationer om et givent emne?

Bates: Det er afhængig af, hvilke typer informationer jeg søger efter. Jeg har for det meste en
meget god ide om, hvad det er jeg har brug for - et firmas årsregnskab, en lovtekst, informationer
om et specifikt produkt, osv. Jeg bruger et meget stor liste med adresser, og springer direkte til
den kilde, hvor jeg normalt finder denne type informationer. Hvis jeg ikke er sikker på, hvilken
kilde jeg skal benytte, starter jeg med en søgemaskine (f.eks. AltaVista eller HotBot) eller et
katalog (som Yahoo). Jeg bruger meget postlister som en kilde til informationer - en af de mest
fantastiske ting ved Internet er muligheden for at skabe elektroniske diskussioner med andre om
interessante emner.

ComON: Internet har jo ændret sig meget i løbet af de seneste år, men gælder det også den måde,
hvormed du søger efter informationer? Har du fået nye muligheder takket være de nye og
avancerede tjenester som AltaVista og Excite?

Bates: Hvis noget har ændret sig, så er det at jeg langt oftere starter med at benytte en
søgemaskine. Jeg har jo hentet informationer fra elektroniske medier siden 70'erne, og det varede
et stykke tid, før jeg indså nettets virkelige force; informationer der ikke kan nås gennem de
traditionelle onlinetjenester. Jeg synes bestemt, at søgemaskinerne er meget brugbare, specielt når
det gælder om at sortere sig gennem flere hundrede eller tusinde sider, men jeg ønsker mig
alligevel bedre programmer, der kan søge og sortere i tekster. Et eksempel er Northern Light, der
sorterer resultaterne i foldere. Det kalder jeg "menings-dannelse". Det drejer sig om at finde
måder, hvormed programmer kan hjælpe med at organisere resultater fra en søgeopgave, så de
danner en mening for os.

ComON: Hvilken søgemaskine bruger du oftest?

Bates: Jeg prøver ikke at favorisere en bestemt fremfor de andre - min favorit er den maskine, der
hjælper mig med at komme tættere på mit mål i min aktuelle opgave. Men, jeg må indrømme at
jeg ofte starter med Yahoo, ikke fordi det er altomfattende (for det er det jo ikke), men fordi det er
redigeret og indeholder færre "blindgængere". Ellers bruger jeg meget AltaVista og HotBot, fordi
de tilbyder meget avancerede søgefunktioner og indeholder flest indekserede sider.

ComON: Man kan generelt opdele informationstjenesterne på Internet i to kategorier. På den ene
side tekst-indekserende programmer, der ofte indeholder millioner af dokumenter, og på den
anden side menneskeligt redigerede kataloger, som er begrænsede i størrelse. Hvilken form for
tjeneste er den mest effektive?

Bates: Det afhænger helt af, hvad du søger. Hvis jeg søger efter et firmas hjemmeside, starter jeg
altid med et katalog, for jeg ønsker kun at finde denne ene adresse. Hvis jeg derimod søger efter
alt, hvad er skrevet om leversygdomme under graviditet, så starter jeg med en tekst-indekserende
søgemaskine, fordi jeg prøver at kaste et bredt net ud og ønsker at indfange officielle dokumenter,
medicinske tekster, hjælpegrupper, artikler og firma-hjemmesider.

ComON: Hvor troværdigt er Internet som en informationskanal? Findes der en større procentdel af
ubrugelige eller direkte falske oplysninger her, end i andre elektroniske systemer?

Bates: Det er faktisk ret troværdigt, men det afhænger af, hvor meget du stoler på folk! Jeg
ignorerer mange steder, som opretholdes af enten en organisation med et bestemt politisk mål
(medmindre dette netop er hvad jeg søger efter) eller en bestemt person, der ønsker at fortælle
verden sin mening (igen, medmindre jeg netop ønsker dette). Det er utroligt afgørende at
identificere, hvem der står bag en hjemmeside på nettet - er det et stort firma, en
regeringsinstitution, en politisk gruppe, en studerende på det lokale universitet? Jeg spørger altid
mig selv; hvorfor er disse informationer blevet lagt ud på Internet?

Men jeg mener nok, at der flyder flere falske eller misvisende informationer rundt på nettet - og de
elektroniske diskussionsgrupper - end i de traditionelle medier som aviser og magasiner. Det er jo
netop derfor, vi betaler for redaktører - vi prissætter det faktum, at nogen har tjekket
informationerne for os. Det sker, at jeg helt opgiver den hurtige information på Internet, og venter
et par dage, for at finde det på tryk. Men, på den anden side, nogle gange ønsker jeg stærke
holdninger, som jeg nævnte, og hvis det er tilfældet er diskussionsgrupperne (specielt dem, der er
sammensat af informationseksperter) meget anvendelige.

ComON: Det hævdes fra flere sider, at Internet i stigende grad muterer til et lukket miljø, at flere
og flere tjenestes lukkes for offentligheden og kun er tilgængelige for betalende brugere. Hvor en
stor en del af dit informationssøgnings-arbejde sker i sådanne lukkede systemer.

Bates: Jeg mener nu ikke, at flere og flere tjenester kun er tilgængelige for betalende besøgende.
De tjenester, hvor det er tilfældet, har altid været lukkede udadtil. Forskellen ligger i, at folk nu
begynder at være opmærksomme på sådanne gebyr-baserede tjenester, som DataStar, Dialog og
Lexis-Nexis. En meget stor del af mit arbejde finder sted i sådanne tjenester. Jeg beskæftiger mig
meget med markedsanalyser, og i forbindelse er det meget afgørende, at jeg får adgang til de
nyeste rapporter, som ingen konsulentfirmaer frivilligt vil offentliggøre. Samtidig har jeg brug for
en hurtig og billig adgang til en lang række videnskabelige og finansielle publikationer. Eftersom
mine klienter betaler for den tid, jeg bruger på arbejdet, samt den tid jeg er on-line, vil det altid
være billigere at bruge en lukket tjeneste til at søge i en stor mængde informationer, fremfor at
springe fra den ene hjemmeside til den næste på nettet.

ComON: Internet befinder sig i en kraftig vækst, og hver dag beriges det med nye
informationstjenester. Hvordan holder du dig ajour med denne udvikling?

Bates: Det er faktisk rigtigt - jeg bruger noget tid hver dag, blot for at danne et overblik over, hvad
der er kommet til siden igår. Mindst en time forløber dagligt med at studere elektroniske
diskussionsgrupper og Bulletin Board Systems (BBS'er), hvor jeg læser om nye kilder. Jeg læser
selvfølgelig en lang række publikationer, der omhandler informationssøgning. Jeg må indrømme,
at det kan være vanskeligt at følge med, og jeg tror da heller ikke, at jeg klarer at høre om det hele
- men jeg forsøger det.

ComON: Fremtidens søgemaskiner på Internet er intelligente agenter, mener mange. Der findes
agenter, som WebCompass, der kan sende din forespørgsel til tyve forskellige søgemaskiner
samtidig, og sammenfatte resultatet i en nem og overskuelig liste. Hvordan vil agenter ændre
informationssøgning på nettet?

Bates: Jeg har endnu ikke set en intelligent agent, der virkelig fortjener betegnelses "intelligent".
Hver søgemaskine har jo sine egne kriterier, forskellige søgefunktioner og avancerede muligheder,
som andre maskiner ikke har. En erfaren bruger vil hurtigt læse sig gennem resultaterne, ændre
søgekriterierne og prøve igen. Det kan man ikke så let, når man søger på tyve maskiner samtidig.

Agenter er geniale, når man kan definere en simpel opgave - eksempelvis "find mig den billigste
forretning, hvor jeg kan finde en bærbar computer med 1 GB harddisk, der ikke vejer mere end 3
kilo. Agenten kan så besøge forskellige forretninger på Internet og indhente informationer om
deres tilbud. Men når vi taler om at søge og analysere informationer, så tror jeg ikke at der findes
en erstatning for den menneskelige hjerne.

ComON: Hvis du kaster et blik ind i det næste århundrede, eller endda årtusinde, hvordan ser du
Internettets udvikling forløbe? Hvad er din personlige vision?

Bates: Jeg tror at Internet vil fortsætte med at udvikle sig på forbløffende nye måder, som vi slet
ikke kan forudsige nu, men det er sikkert, at udviklingen fremover vil være drevet af kommercielle
organisationer. Det betyder, at det i stigende grad vil være en kilde til erhvervsrelateret
information - reklamemateriale, tjenester hvor man kan købe produkter og tjenester, handel
mellem firmaer, produktinformationer. Det bliver muligt at købe musik og videofilm over nettet,
og få dem leveret samme vej. Hvis båndbredden udvikler sig tilstrækkeligt, bliver det muligt at
bevæge sig fra et samfund, der har fjernsyn som primære underholdsningsform, til et samfund der
konsumerer multimedier fra nettet - det digitale netværk bliver værktøjet, der sender indhold og
reklamer direkte ind i stuen.

Samtidig vil flere og flere informationer blive lagt ud på nettet fra statslig side. Internet er jo et
fantastisk medie, hvor organisationer kan kommunikere budskaber ud til offentligheden, og jeg
tror helt bestemt, at antallet af lobby-grupper og interesseorganisationer på nettet vil vokse
voldsomt. Jeg frygter lidt, at de mange elektroniske diskussionsforaer, specielt de mere
dybsindede, hvor eksperter diskuterer aktuelle problemer, bryder sammen under deres egen vægt.
Allerede nu forsvinder flere og flere diskussionscirkler fra Usenet, og genopstår i stedet som
private postlister.