Intel viser Larrabee - næsten

Intel har for første gang demonstreret sin kommende grafik-processor Larrabee offentligt, men demonstrationen var lidt af en skuffelse.

I disse dage afholdes Intel Developer Forum i San Francisco, hvor chipfirmaet fremviser sine nye og kommende produkter. Et af de mest spændende er grafik-processoren Larrabee, som for første gang officielt blev vist frem under en IDF-keynote tirsdag.

Larrabee er en af de største satsninger fra Intel i mange år. Denne GPU (Graphics Processing Unit) indeholder 16, 32 eller 64 kerner med x86-teknologi, som kan bruges til meget andet end bare grafikbehandling.

Det menes at den første model bliver en 45-nanometer version, som senere skal videreudvikles til 32 nanometer strukturbredde. De enkelte x86-kerner bygger på ældre Pentium-teknologi og har deres egen cache på 256 KB.

Intel viste Larrabee i en computer med Gulftown-processor. Gulftown er en kommende CPU med seks kerner til spil-computere, der sandsynligvis kommer til næste år under navnet Core i9.

Men præsentationen af Larrabee var alligevel lidt af en skuffelse. Intels chef for grafikforskning, Bill Trace, viste en statisk raytracing-scene fra "Quake Wars: Enemy Territory". Næsten ingen bevægelse, intet liv på skærmen.

Så Intel mangler stadig at levere et bevis for, at Larrabee er den store revolution, som det er blevet udråbt til.

Konceptet minder om den Cell-processor fra IBM, som anvendes i PlayStation 3 fra Sony. Men der er forskelle. Cell indeholder én hoved-processorkerne, der styrer alle de andre kerner, og denne centrale processor kan også afvikle et operativsystem.

Til sammenligning består Larrabee af mange identiske kerner, og det er ikke hensigten, at den skal anvendes til at køre et operativsystem eller almindelige pc-programmer.

Det skyldes primært, at Larrabee-grafikkortet mangler de funktioner, som typisk findes på et pc-bundkort.

På Intel Developer Forum var der heller ikke nyt om lanceringstidspunktet, men det skulle dog være sikkert, at Larrabee kommer i 2010.

Det store spørgsmål er stadig, om Intel får held med at gøre sit indtog på grafikkort-markedet, som er domineret af AMD/ATI og Nvidia. For Intel handler det dog ikke kun om grafikkort.

Før eller siden vil GPU og CPU smelte helt sammen. Både Nvidia og ATI har allerede udviklet specielle general-purpose GPU'er (GPGPU) - henholdsvis Tesla og Firestream - som er begyndt at erstatte almindelige CPU'er i supercomputere. Nvidia har indbygget en arkitektur kaldet CUDA i sine GPU'er, hvor grafik-processorens regnekraft også kan bruges til andet end grafik. DirectX 11 standarden indeholder en lignende funktion kaldet DirectCompute.

Her er der altså tale om, at de tunge regneopgaver flyttes fra hovedprocessoren over på grafikkortet. Det er efterhånden svært at se, hvorfor man skal investere i et dyrt grafikkort som kun bruges i spil og kører i tomgang resten af tiden. Ved at sammensmelte GPU og CPU sørger man for, at hele systemets regnekraft står til rådighed for alle applikationer.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere