På CeBIT-messen i Tyskland har AMD præsenteret den nye Athlon XP 2100+ til desktop-pc'er, Athlon MP 2000+ til servere og arbejdsstationer samt Athlon 4 1600+ til bærbare computere.
Athlon XP 2100+ bruger den såkaldte Quantispeed-arkitektur, der skal forbedre ydelsen når pc'en anvendes til billedbehandling og videoredigering samt krævende 3D-spil.
Den mobile Athlon 4 1600+ understøtter AMD's PowerNow-teknologi, som betyder at strømforbruget kan sænkes når CPU'en ikke anvendes til krævende opgaver.
AMD har hverken oplyst priser eller leveringstidspunkt for de nye processorer.