Seks ufine Google-tricks får Microsoft til at klage til EU

Google spænder ben for andre søgemaskiner, låser kunderne fast og chikanerer, anklager Microsoft.

Google er hyklerisk, når firmaet prædiker åbenhed.

Det mener Microsoft, som nu har besluttet at indsende en officiel klage til Europa Kommisssionen, der allerede er i gang med en indledende undersøgelse af Google. Anklagen er monopolmisbrug, og hvis man spørger Microsoft, så er der noget om snakken.

"Som den eneste reelle søgekonkurrent til Google i USA og i det meste af Europa har vi stor respekt for Googles tekniske bedrifter og deres konkurrenceevne. Google har gjort meget for at opfylde deres egen mission om at organisere alt information i verden, men vi er bekymrede over de voksende tegn på, at Google er i færd med at forhindre andre i at lave en alternativ søgemaskine," siger Microsofts underdirektør Brad Smith.

Ifølge ham sidder Google på 95 procent af søgemarkedet i Europa. I USA har Microsoft og Yahoo en lidt større bid af markedet, tilsammen cirka 25 procent.
 

Må ikke få snablen i YouTube

Men hvad er det, at Google gør forkert? Microsoft har flere anklager om ufine tricks.

For det første hævder Microsoft, at Google begrænser andre søgemaskiners adgang til YouTube, så de ikke kan lave de samme relevante søgeresultater, som Google. Det er med til at fastholde Googles brugere.

For det andet forhindrer Google, at Microsoft kan lave en optimal integration af YouTube på de nye mobiler med Windows Phone 7. Microsoft undrer sig over, at Apple gerne må lave en veldesignet udgave af YouTube til iPhones, men at den samme mulighed ikke gælder for Microsoft. Brad Smith mener, at det skyldes, at Google og Microsoft konkurrerer på søgemarkedet.

En tredje grund hænger sammen med den aktuelle afgørelse, hvor Google fik nej til at scanne bøger. Afvisningen skyldtes blandt andet, at Google også her ville begrænse andre søgemaskiners mulighed for at tilgå de digitaliserede bøger.

Microsoft er også fortørnet over, at Google ikke lader annoncørerne bruge den indtastede information fra Googles annoncenetværk andre steder. Det er for svært og dyrt at køre kampagner på flere søgemaskiner af gangen, og Microsoft-bossen hævder, at det er med til at fastholde mange annoncører hos Google.

Microsoft hævder derudover, at Google ikke tillader, at hjemmesider bruger andre søgebokse på deres hjemmeside, hvis de har indlejret en Google-søgeboks på siden.

Afslutningsvist siger Microsoft, at Google gør det meget dyrt for konkurrerende firmaer at købe sig til plads i reklamesystemet AdWords. Microsoft har indsendt oplysninger til kommisssionen for at understøtte de mange anklager.

 

Det er ironisk, at det er os der klager

Microsoft har selv prøvet at være i kommissionens søgelys, og har både i USA og Europa selv afleveret gigantiske bøder for monopolmisbrug. Nu ønsker Microsoft at sende Google ind i en tilsvarende tidskrævende og dyr sag hos EU-Kommissionen.

Brad Smith erkender det ironiske i, at Microsoft nu frivilligt bevæger sig tilbage til kommissionen, men at firmaet simpelthen er forpligtet til at tilslutte sig sagen mod Google.

"Som et firma, der selv har tilbragt mere end et årti på den anden side af bordet i kommissionen, er en officiel klage om monopolmisbrug selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt. Det her er første gang, at Microsoft nogen sinde har taget sådan et skridt. Om nogen; ved vi, at det er vigtigt at fastholde et fokus på, at konkurrencelovgivningen fungerer, og at den teknologisk innovation bevæger sig fremad."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis