Cybercity-mails blokeres af MSN

Tusindvis af kunder ved Cybercity oplever for tiden, at de ikke kan sende email til Hotmail-adresser, fordi Microsoft har blokeret mail-servere ved Cybercity på grund af spam.

Både Cybercity og Microsoft erkender, at mails fra servere ved Cybercity er blevet blokeret af Microsoft-tjenester som Hotmail.

Cybercitys pressechef, Peter Glüsing, erkender problemet og oplyser, at tusindvis af kunder og emails for tiden blokeres af et filter ved Microsoft.

En af Cybercitys ramte kunder er 22-årige Martin Andersen, der studerer datalogi ved Aalborg Universitet. Han er samtidig ved at grundlægge Hviid Development, hvor han tilbyder hosting-løsninger, herunder webdesign til hjemmesider for andre firmaer. Desuden har han oprettet sin egen mail-server, der således blokeres af Microsoft, fordi han er kunde ved Cybercity.

»Cybercity har registreret, at nogle kunder har problemer med at sende til hotmail-adresser, som aldrig kommer frem til modtageren,« erkender Peter Glüsing.

Jens Lernø er landechef for Microsoft Online Services Group, der blandt andet varetager Hotmail, Messenger og MSN i Danmark. Han bekræfter, at Microsoft blokerer udbyderenes servere på deres sider, hvis der registreres store mængder af spammails.

»Men det er første gang, jeg har hørt om, at det er sket for Cybercity,« tilføjer han.

»Vi gør alt, hvad vi kan sammen med Cybercity for at løse problemet,« siger Jens Lernø og understreger, at Microsoft udelukkende blokerer for en server for at beskytte brugerne.

Peter Glüsing bekræfter den fælles søgen efter årsagen, som Cybercity mener skyldes et filter ved Microsoft, der skal justeres.

Ifølge Martin Andersen kan han ikke have noget med blokeringen at gøre, da han fører kontrol over mængden af mails og ville kunne se vækst fra spam i sine logfiler.

»Ingen af mine kunder bruger mailserveren endnu, men jeg kan heller ikke byde dem, at de ikke kan sende kan mails til en Hotmail-adresse. For eksempel laver jeg både hjemmeside og mailservice til min første kunde, "Mikkelsens" i Vestjylland, der sælger brugskunst, og de skal kunne sende et nyhedsbrev til kunder, der bruger Hotmail,« siger han.

Han vurderer, at det vil betyde tabt indtægt for ham, hvis han er nødt til at gå til en tredje part for at løse problemet.

Martin Andersen har ellers ingen problemer med Cybercity, men undrer sig over, at han var nødt til selv at finde frem til årsagen til problemet. At det skyldtes spam-blokering, opdagede han gennem forskellige debatfora på nettet, mens kontakt til Cybercity ikke var til megen hjælp.

»Det er selvfølgelig ikke godt nok, at kunderne selv må finde information om det her,« erkender Peter Glüsing, der forstår kundernes utilfredshed med situationen.

Han mener dog, at Cybercity har reageret, som de kunne, og lover, at Cybercity vil holde deres kunder orienteret om status på sagen gennem kundecenteret på deres website. Han forventer problemet løst om få dage.

»Selv om vi har et godt samarbejde med Microsoft, så har det trukket ud i for lang tid nu, fordi Microsoft Danmark åbenbart skal koordinere med hovedorganisationen,« siger Peter Glüsing.

Derfor vil Cybercity nu lægge deres serverflow om i håbet om at komme blokeringen til livs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere