Sun præsenterer sin vision for fremtidens netværk

På et pressemøde har Sun Microsystems præsenteret en bred vifte af nye netværksprodukter.

Under overskriften Network Computing 03 har Sun Microsystems lanceret en række nye produkter som skal gøre det lettere og billigere for virksomheder at opbygge og vedligeholde computernetværk. Fælles for produkterne er, at de skal understøtte Suns vision om at sammenfatte spredte ressourcer i netværket til en fælles enhed.

Blandt de mange nye produkter er Sun Fire Blade platformen, N1 Provisioning Server 3.0 Blades Edition, en 12-vejs data-server, en hurtigere kobber-baseret UltraSparc III processor, et high-end Sun XVR-4000 grafikkort og en nye serie af StorEdge storage-produkter.

»I dag ændrer vi spillereglerne for network computing. Kunderne dikterer lavere omkostninger både på anskaffelse og drift. Med vores nye metoder til udvikling, markedsføring og produkt-support er vi i stand skabe et samlet overblik over hele platformen til network computing. Og det er et vigtigt skridt på vejen til at kunne levere en langt mere fleksibel og effektiv infrastruktur med høj servicekvalitet til lave omkostninger,« sagde Sun's Scott McNealy under præsentationen af de nye produkter.

Sun Fire Blade er firmaets første blade-server med Sparc- og x86-arkitektur og Linux eller Solaris som operativsystem. N1 Provisioning Server 3.0 Blades Edition er en virtualiserings-løsning med en grafisk brugerflade, som kan anvendes til at administrere blade-baserede server-farme.

Sun har også lanceret en ny 12-vejs data-server, Sun Fire V1280, som understøtter op til 12 UltraSparc III processorer og 96 GB hukommelse. UltraSparc III fås nu i en ny udgave med 1,2 GHz taktfrekvens.

De nye storage-produkter fra Sun omfatter StorEdge 3310, en NAS-løsning til blade-server-platformen, StorEdge 3510 FC Array, som kan anvendes sammen med Sun Fire V1280 serveren, StorEdge L8 Tape Autoloader og nye StorEdge SDLT Desktop Tape Drives.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere