Ny skanner kan måske opdage kræft uden at røre kroppen

Videnskabsfolk mener at være et skridt nærmere en skanner, der leder tankerne hen på Star Trek, da den kan opfange tegn på sygdom og give en diagnose uden at skulle berøre kroppen.

En skanner, der kan opdage og diagnosticere sygdomme uden fysisk kontakt med kroppen, er måske på trapperne ifølge et studium, som forskere på Standford University i Californien har gennemført.

Forskerne opdagede, at røntgenstråler fra kræftpatienter viser mønstre, som kan afsløre den genetiske profil på en svulst. Det genetiske spor kan derefter bruges til at planlægge patientens behandling. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Teknikken kan formidle informationer til læger om patienters udvikling af kræft, som ellers kun er mulige gennem vævsprøver.

Holdet bag studiet vurderer, at skanneren med tiden også vil kunne diagnosticere andre sygdomme end kræft.

Ifølge Doktor Howard Chang, en af forfatterne bag studiet og genetiker ved Standford University, kunne skanninger i princippet bruges til omgående at afsløre adskillige kendetegn for en sygdom. Det vil gøre det langt nemmere at praktisere medicin for den enkelte patient, hvor man laver diagnoser og behandling baseret på, hvad der foregår inde i patienten, siger han.

Holdet bag studiet undersøgte med røntgenstråler leverkræft ved patienter og identificerede over 100 mønstre, der svarer til niveauerne for genetisk udtryk i svulsterne. Med 28 af disse mønstre, kunne de udregne 80 procent af en svults genetiske profil.

Skanneren er omtrent på størrelse med et stort haveskur. Men Doktor Chang sammenligner selv skanneren med teknisk udstyr fra science fiction.

»I næsten alle episoder af Star Trek bruges der et apparat kaldet 'tricorder', som kan bruges til at skanne både levende og dødt materiale og derved fastlægge dets molekulære opbygning,« siger han som sammenligning og kalder et sådant apparat meget nyttigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere