Priskrig mellem Blu-ray og HD DVD

I USA er der udbrudt priskrig mellem Blu-ray og HD-DVD. Den næste generation af videoafspillere koster nu ikke mere end en almindelig dvd-afspiller.

Der skulle være gode chancer for at gøre et godt køb i julehandlen, hvis du er på udkig efter en ny videoafspiller. De to formater Blu-ray og HD-DVD kappes om at afløse dagens dvd-format, og det har udløst en priskrig. En HD-DVD-afspiller fra Toshiba kan nu købes for 99 dollar i de amerikanske butikker - det er billigere end mange almindelige dvd-afspillere.

Priskrigen startede allerede i oktober, hvor store forhandlere som Wal-Mart og Amazon sænkede priserne for de første HD DVD-afspillere ned til under 200 dollar. Wal-Mart gik endnu længere og halverede prisen til 99 dollar for Toshiba HD-A2, og butikken fik solgt 90-100.000 afspillere på to dage.

Der var tale om et særligt kampagnetilbud og HD-A2 er en ældre model, men de nye HD-DVD-afspillere fra Toshiba skal også sælges for mindre end 200 dollar.

Sony har reageret ved at sænke prisen for sin Blu-ray-afspiller til 399 dollar, og kunderne får samtidig en 100-dollar-tilgodeseddel til filmkøb. Og meget tyder på, at Sony kan blive tvunget til at sænke prisen yderligere.

Ifølge analytikernes prognoser vil der være 600.000 HD-DVD-afspillere og 400.000 Blu-ray-enheder i de amerikanske husholdninger inden nytår. Men Blu-ray ligger foran målt på filmomsætningen; det ventes at omsætningen med Blu-ray-film vil ligge på 186 millioner dollar i 2007, mens HD-DVD kun når det halve.

Formatkrigen har fået mange forbrugere til at tøve med at anskaffe en af de nye afspillere. Først mod slutningen af 2008 vil det være muligt at udpege en vinder i formatkrigen, mener analytikere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere