Gratis Photoshop overtager retten til dine billeder

Licens-aftalen for den nye gratis udgave af Photoshop giver Adobe fuld råderet over dine billeder. Adobe kalder det selv en fejl, at firmaet vil have ret til at videresælge brugernes billeder, men alligevel er licens-aftalen ikke ændret.

I sidste uge frigav Adobe en ny, gratis og web-baseret betaudgave af det populære billedbehandlingsprogram Photoshop. Men det nye medlem af Adobe-familien, som bliver kaldt for Photoshop Express, indeholder overraskende vilkår og betingelser.

Ifølge programmets https://www.photoshop.com/express/terms.html" target="blank">Terms of Use opnår Adobe nemlig fuld råderet over de billeder, brugeren måtte behandle og lægge ind i Photoshop Express-databasen:

»Adobe kræver ikke ejerskab over dit indhold. Imidlertid, med respekt for det indhold du lægger ind eller gør tilgængeligt for medregning i servicens offentligt tilgængelige områder, giver du Adobe en verdensomspændende, royalty-fri, ikke-eksklusiv, bestandig, uigenkaldelig, og fuld licens til at bruge, distribuere, tage afgift eller anden vederlag for at reproducere, modificere, tilpasse, publicere, oversætte, offentligt fremføre eller offentligt vise dette indhold (helt eller delvist) og til at indlemme dette indhold i andet materiale eller arbejde i hvilket som helst format eller medie«.

Kort sagt, så tillader man ved at clicke "ok" til licens-betingelserne, at Adobe kan gøre stort set hvad som helst med ens billeder - også sælge dem. I sådan et tilfælde kan brugere af Photoshop Express risikere, at se private feriebilleder på en reklameplakat uden at få en krone for deres medvirken.

Ligeledes kan professionelle fotografer, der benytter denne udgave af Photoshop, få en grim overraskelse, når deres arbejde finder vej til offentligheden. På grundlag af programmets klausul vil fotografen nemlig ikke modtage nogen form for økonomisk godtgørelse.

Ifølge BetaNews forklarer Adobe de omfangsrige vilkår og betingelser med »uagtsomhed«. Firmaet oplyser ydermere, at man hurtigst muligt vil udarbejde en ny formulering, da den nuværende åbner op for »ting, som vi aldrig ville gøre med indholdet«.

Uanset beklagelsene har selskabet imidlertid endnu ikke taget skridt til at ændre licensaftalen, som i skrivende stund stadig indeholder den famøse rådigheds-klausul.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere