Fælles intranet til det offentlige

KMD satser på at blive intranet-leverandør til mindst 50 procent af Danmarks kommuner og amter. Håbet bygger KMD på en netop indgået aftale med Dansk Internet Selskab, som har leveret intranet-system til 12 ministerier.

KMD havde ikke varen intranet på sine hylder. Det havde Dansk Internet Selskab, DIS. Derfor har de to selskaber nu indgået et samarbejde.

Intrasuite er navnet på det produkt, der har bragt de to leverandører af offentlig IT sammen. Produktet er et system til intranet i den offentlige administration. DIS har udviklet og implementeret Intrasuite i 12 ministerier samt en række styrelser i staten.

Nu vil KMD tilbyde intranet til sine kernekunder - kommunerne og amterne, som ifølge KMD står i et vadested mellem gamle og nye systemer. KMD har indgået forhåndsaftale med en håndfuld kommuner om at levere den nyeste version af Intrasuite.

- De fleste kommuner har planer om at udskifte deres gamle intranet til et nyt, der kan håndtere videndeling, og som bygger på udvekslingsstandarden XML, der nærmest er et krav i dag i den offentlige forvaltning. Intrasuite er perfekt i vores strategi om digital forvaltning, hvor vi arbejder med portal-løsninger for offentligt ansatte, både til sagsstyring og dokumenthåndtering, siger Claus Grunnet, afdelingschef for individuelle løsninger i KMD.

DIS' administrerende direktør Jakob Sand konstaterer, at den offentlige forvaltning er ved at få blik for intranettets styrke, når det handler om videndeling i organisationen.

Intrasuite er baseret fuldstændig på XML. Det kan blandt andet integrere ERP-systemer, CRM-systemer, journaliseringssystemer, mailprogram, kontorpakke og websted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere