Digitalt tv er mere end fjernsyn

Digitalt tv handler om meget mere end blot fjernsyn, mener Dansk Metal, som opfordrer politikerne til at brede public service-begrebet ud til at omfatte uddannelse og bedre kommunikation med det offentlige.

Hvad skal vi med det digitale jordbaserede tv-sendenet? Det provokerende spørgsmål stilles af Per Påskesen, der er forbunds-sekretær på it-området hos Dansk Metal. I forbindelse med en konference om digitalt tv, der holdes den 17. november, har Dansk Metals it-sekretariat fået udarbejdet en rapport, der skitserer mulighederne - og faldgruberne - i digitaliseringen.

»Digitalt tv handler ikke kun om fjernsyn. Skal vi have fuld valuta for pengene, så skal vi have mere end blot flere tv-kanaler og mere underholdning ud af digitaliseringen,« fastslår Per Påskesen.

Dansk Metal mener at det er nødvendigt at hæve ambitionerne med digitaliseringen. Per Påskesen opfordrer derfor politikerne til at arbejde for en digitaliseret netværksstruktur, der blandt andet giver alle adgang til datatjenester, information til og fra det offentlige, søgemaskiner, viden og folke-uddannelse.

»Det interessante spørgsmål er, hvad der ligger i public service-forpligtelsen, og hvordan den kan opfyldes i den digitale tidsalder. Jeg mener at public service-begrebet skal gøres bredere. Digitalt tv giver os mulighed for at brede public service-begrebet ud til også at omfatte f.eks. uddannelse samt bedre og mere fleksibel kommunikation med det offentlige. Den mulighed bør vi udnytte,« siger Per Påskesen.

Men det kræver, at politikerne sikrer, at det digitale tv og det eksisterende digitale net kan spille sammen, mener Dansk Metal.

»Derfor er der nu behov for en samlet indsats for at udbrede digitaliseringen til alle hjem, så alle danskere og alle virksomheder får mulighed for at komme på bølgelængde med fremtiden. Det vil øge virksomhedernes konkurrencefordel i den globale konkurrence,« siger han.

Fagforbundet mener at politikerne bør varsle en endelig dato for, hvornår der skal slukkes for de analoge tv-signaler i Danmark. Dermed bliver det muligt at sætte punktum for den nuværende diskussion om, hvornår det digitale tv skal indføres. I stedet skal diskussionen handle om, hvad digitaliseringen skal bruges til.

Konferencen om digitalt tv den 17. november hos TDC er arrangeret af Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, ITEK og Teleteknisk Selskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.