Der er opstået en livlig handel mellem online-spillere i den rige del af verden og såkaldte »gold farmere« i fattige lande, som sælger virtuelle genstande og point i populære spil. Ifølge en ny rapport fra Manchester University er der omkring 400.000 mennesker som lever af denne form for handel. Det anslås at 80 procent sidder i Kina, men Indien er også ved at komme godt med.
De fleste onlinespil som World of Warcraft og Age of Conan følger et forholdsvis simpelt koncept; jo mere tid, man tilbringer online, jo flere genstande og erfaringspoint og jo mere guld kan man samle. Det kan så bruges til at stige i levels, købe bedre våben og nye genstande.
For alle dem, der ikke har tid eller lyst til at tilbringe lange nætter foran skærmen, kan det være fristende at betale sig til nye genstande og point. Det er her, gold-farmere kommer ind i billedet. De har masser af tid til at samle skatte og våben, som så sælges til spillere der er parat til at betale for det.
Men handelen er endnu mere avanceret. For man kan også betale en gold-farmer til at overtage sin konto og f.eks. samle erfaringspoint.
Det kan lyde som en win-win-situation for begge parter - dem, der har for mange penge, men ikke nok tid, og dem, der har for meget tid, men mangler penge.
Der er dog flere problemer med denne handel. For det første forbyder de fleste onlinespil denne form for pengehandel med virtuelle genstande og brugerkonto-deling, der betragtes som en form for snyd. Hvis man kan købe sig til at »vinde« i spillet, så forsvinder konkurrence-faktoren.
Et andet problem er, at dele af gold farming-industrien befinder sig i en gråzone sammen med spammere og phishere, hvor kunderne snydes for deres penge - f.eks. ved at sælge falske varer.