Artikel top billede

Sådan kom Playboy forbi Apples censur

De gamle numre af Playboy kommer på iPad ? men ikke som en app.

I går kunne vi fortælle at det berømte mandeblad Playboy kommer på iPad til marts. Apple er ellers kendt for sit forbud mod pornografi i App Store, og derfor har det vakt undren, at Playboy har klaret at smutte forbi den strenge censur.

Hugh Hefner fortæller ligefrem i en besked på Twitter, at der er tale om en ucensoreret version af Playboy, og at alle de gamle numre af bladet også bliver tilgængelige på iPad.

Nu har vi så forklaringen. Playboy-magasinerne kommer slet ikke som en app til iPad. En talsmand for Playboy siger til FoxNews, at læserne får adgang til bladet gennem browseren på tavlecomputeren. Det er selvfølgelig allerede muligt at finde billeder fra bladet på Playboy.com, men nu kommer en særlig webapplikation.

”Vi vil lancere en webbaseret abonnementstjeneste sammen med Bondi Digital Publishing som giver brugerne adgang til hvert eneste nummer af Playboy, både aktuelle og gamle blade. Denne tjeneste bliver iPad-kompatibel og den vil bruge funktioner på iPad'en,” siger Theressa Hennessey fra Playboy.

Dermed har Playboy altså fundet et smuthul i den strenge kontrol, som Apple forsøger at udøve over indhold til iPad. Det er Apple som bestemmer hvilke apps der må komme med i App Store, og her er der blandt andet forbud mod pornografi, vold og pengespil.

Men Apple har ingen kontrol over webapplikationer, der er optimeret til iPad. Her skal man dog leve med en række begrænsninger i browseren, herunder at den ikke understøtter Flash.

Bondi Digital Publishing har udviklet en ny webapplikation, som skal give den samme funktionalitet som man ville forvente fra en normal iPad-app. Bondi har tidligere brugt Microsoft Silverlight-platformen (som heller ikke kører på iPad), men er i øjeblikket ved at overføre sin teknologi til HTML5.

Playboy-talsmanden fortæller dog samtidig, at der faktisk kommer en rigtig Playboy app til iPad – men den vil overholde Apples strenge krav og dermed bliver der altså ingen nøgne damer i denne app.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.