En kvinde ved Millersville University i USA blev nægtet at afslutte sin uddannelse som lærer på grund af et foto, hun havde på MySpace. Nu har hun anlagt sag.
Kvinden, Stacy Snyder, havde sådan set gennemført sin uddannelse, men fik i sidste øjeblik alligevel at vide, at hun ikke ville få et eksamensbevis eller certifikat til at undervise.
Grunden var et foto på MySpace, hvor hun iført en pirathat ved en Halloween-fest i 2005 drikker af en kop, mens der i billedteksten står "fordrukken pirat". Det fik universitet til at anklage Snyder for at opfordre til druk blandt mindreårige og følgeligt til at nægte hende at undervise.
Snyder har sagsøgt universitetet for 75.000 dollar, næsten 410.000 kroner.
Millersville University henviste kommentarer til en talsmand i den amerikanske uddannelsessystem, der afslog at kommentere sagen.