Digitale varemærker

Kender du Zappan eller Propotax? Ikke? Så skyldes det nok, at produkterne endnu ikke er opfundet.
Eller rettere sagt: endnu har ingen registreret disse ord som varemærker. Et varemærke er navnet på
et produkt eller en serie af produkter, som skal indpræges hos kunderne. Windows er eksempelvis et
varemærke registreret hos Microsoft, hvilket forhindrer, at andre udsender produkter, der kan
forveksles med det kendte styresystem. Et varemærke vil ofte være et fantasinavn, et originelt ord,
man behøver blot tænke på Tele Danmarks Internet-produkter Opasia og Adazio. Man vælger
sådanne navne, fordi de lyder godt og signalerer til kunderne, at her er der tale om noget nyt.


Men hvordan finder producenten ud af, om varemærket allerede er i brug? Det nytter jo nok ikke ret
meget at bestille flere hundrede produktkataloger og bladre gennem dem. Man kan sagtens bruge et
varemærke uden at registrere det, hvilket ellers kun koster 1.950,- hos Patentdirektoratet, men man
risikerer, at andre firmaer, der anvender det samme produktnavn, gør indsigelse og kræver
markedsføringen stoppet. Det kan derfor være smart at foretage en undersøgelse af, om varemærket
allerede er i brug, inden man begynder på en massiv reklamekampagne med denne
produktbetegnelse. Patentdirektoratet kan foretage en sådan "kollisionsundersøgelse for varemærker",
men det kan koste flere tusinde kroner, og dækker kun Danmark, hvilket jo ikke rækker, hvis man
påtænker at ekspandere til andre lande.


Løsningen i den digitale tidsalder er selvfølgelig at anvende Internet, nærmere bestemt de mange
søgemaskiner og elektroniske produktfortegnelser, der findes på nettet. En søgemaskine som Alta
Vista leverer i løbet af få sekunder og ganske gratis en ubarmhjertig og reel oversigt over, hvor et
bestemt varemærke allerede finder anvendelse. Det har ikke blot den fordel, at man straks kan se, om
det unikke navn man har fundet på måske slet ikke er så unikt, men kan også afsløre, om ordet
måske betyder "djævel" på swahili eller på andre måder kan vække uheldige associationer. Man
behøver blot tænke på McDonald's, der stort set retsforfølger alle, som medtager Mc i deres firma-
eller produktnavne.


Hvor skal man så søge på Internet, hvis man ønsker at komme på sporet af konkurrenternes
varemærker? Det bedste bud for danske varemærker er Jubii (www.jubii.dk), Yahoo
(www.yahoo.dk) og den nye tjeneste 118 (www.118.dk). Hvis man ikke finder noget her
kan man sprede sin søgning til de internationale søgemaskiner, der også kan have indekseret danske
sider, som ikke er blevet medtaget i de to ovennævnte maskiner. De bedste søgemaskiner er HotBot
(www.hotbot.com), Excite (www.excite.com), Lycos (www.lycos.com) og altså
Alta Vista (www.altavista.digital.com).


Og hvad fortæller Alta Vista? Ingen har endnu tænkt på at kalde deres fantastiske nye produkt for
Zappan eller Propotax. Hvad venter du på, kære danske erhvervsdrivende?




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    itm8 A/S
    Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Identity Festival 2025

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    05. marts 2025 | Læs mere


    Tech Transformation Trends 2025

    Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

    06. marts 2025 | Læs mere


    Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

    Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

    13. marts 2025 | Læs mere






    White paper
    Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren