Ny overenskomst fra UN copyright skal beskytte musikeres rettigheder i forhold til illegal kopiering på internettet.
Den ulovlige kopiering er et omdiskuteret emne, der får kunstnere og producere verden over til at rase.
Den længe ventede overenskomst træder i kraft den 20. maj 2002, og er det første globale tiltag på området. USA er et af de 30 lande, der har været med til at udarbejde overenskomsten, men Danmark er som medlem af EU ikke med i aftalen. Ifølge den engelske netavis Ananova skyldes det, at de 15 EU-lande allerede har nogle eksisterende regler på området, som svarer nogenlunde til den nye aftale.
Den nye overenskomst er én ud af to globale aftaler, der er blevet truffet i forbindelse med piratkopiering på nettet. Den anden aftale, der vil træde i kraft allerede den 6. marts, har til formål at beskytte forfattere, der har de samme online-problemer.
Kamal Idris - direktør for UN´s World Intellectual - siger i forbindelse med de nye aftaler, at "de vil skabe nogle mere ensartede retningslinjer, så kunsterne opnår en højere grad af beskyttelse i forhold til det digitale medie". Han understreger endvidere, at hvis reglerne skal have nogen effekt, skal de inkorporeres i de nationale love i alle dele af verden - ellers kan piratkopieringen ikke stoppes.