Virksomheder glemmer at beskytte mobile data

En ny undersøgelse blandt større virksomheder i de nordiske lande viser at mere end halvdelen mangler tilstrækkelig beskyttelse af mobile forretningsdata.

Mindre end halvdelen af de adspurgte virksomheder i en ny undersøgelse har etableret generelle retningslinier og tilstrækkelige sikkerhedsløsninger for mobile data. Selvom alle de adspurgte forventer at øge antallet af mobile medarbejdere, mangler 52 pct. en eller flere komponenter i den mobile sikkerhedskæde.

Blandt de 204 større virksomheder i de nordiske lande, som indgår i undersøgelsen, tilbyder 70 pct. at medarbejderne kan få mobil adgang til e-mail, og 50 pct. giver mobile brugere adgang til andre applikationer.

Halvdelen af selskaberne kræver, at medarbejderne skal skrive under på, at de har læst og forstået selskabets regler for brug af mobile enheder. Men kun 14 pct. har selvstændige budgetter for mobil sikkerhed, og kun 35 pct. har tegnet forsikring på mobile data.

»En komplet mobil sikkerhedsstruktur bør inkludere adgangskontrol, VPN, antivirus, personlig firewall og kryptering, for et sikkerhedssystem er kun så stærkt som sit svageste led,« siger Michael Albek, landechef i Protect Data, der har gennemført undersøgelsen sammen med datterselskabet Pointsec.

Ifølge undersøgelsen har 54 pct. af virksomhederne fået stjålet en eller flere bærbare computere inden for de sidste 12 måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere