Microsoft og Oracle har afsat betydelige beløb til at hjælpe ofrene efter terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon i tirsdags og nu melder Computer Associates sig også under fanerne. Computer Associates har besluttet at donere to millioner dollar til en fond, der skal hjælpe børn i New York, som har mistet forældre i tirsdagens tragiske hændelser. I et brev til New Yorks guvernør, George Pataki, tilbyder selskabet også at hjælpe New York virksomheder med - vederlagsfrit - at genopbygge IT-systemerne.
"Vi står skulder ved skulder med jer - alle New Yorkere og alle amerikanere - i vor beslutning om at rejse os i forening og fortsætte. At gøre mindre end dette ville være at kapitulere overfor de kujonagtige handlinger fra de, der søger at undergrave den frihed vi alle nyder", sagde Sanjay Kumar, Computer Associates's President og CEO, i brevet.