Orange-ansat: Hårdt at være i vælten

At arbejde i en virksomhed, som medierne skriver stribevis af dystre artikler om, er ikke rart. Det gør ondt, når der bliver talt ondt om ens firma, fortæller Peter Hansen. Han krydser fingre for snarlig afklaring.

I denne uge har det været anderledes, end det plejer, at være ansat i Orange. At arbejde i en medieombrust virksomhed, hvis overlevelse diskuteres, sætter sit tydelige præg på hverdagen.

Det fortæller Peter Hansen, der arbejder i Orange Danmarks tekniske afdeling som Oracle database administrator. Sammen med sine cirka 1200 kolleger har han siden i fredag læst, set og hørt om Orange i netmedier, aviser, tv og radio.

Peter Hansen oplever, at kunder, konsulenter og den private omgangskreds pludselig sætter spørgsmålstegn ved hans arbejdsplads fremtid. Den arbejdsplads, han siden 1998 har lagt tusinder af timer i. Og den arbejdsplads, han absolut forventer også vil være rammen om hans fremtidige karriere.

- Folk spørger, om jeg er tryg ved situationen. Og det er jeg. Men samtidig "er jeg utroligt meget Orange indeni". Det gør ondt, når der bliver talt ondt om ens firma. Når man har været med til at bygge noget op, bliver man nok en slags ambassadør for firmaet, siger Peter Hansen.

Galgenhumor

Blandt kollegerne i hans afdeling i Orange har situationen forårsaget en del galgenhumor, selvom der ifølge Peter Hansen generelt synes at være tillid til ledelsen og Orange Danmarks fremtid.

- Det påvirker ikke projekterne, vi arbejder med. Men det påvirker da stemningen. I Teknisk Afdeling føler vi os vist ret sikre på at have et arbejde uanset hvad. Vi er ikke specielt nervøse for, om der bliver betalt terminer til den første. Men sarkasmen kører, siger Peter Hansen.

Ledelsen i Orange har afholdt nogle stormøder, hvor medarbejdere har fået Oranges egen udlægning af situationen. En version med mere plads til nuancer, end der er i pressedækningen, mener Peter Hansen.

Pressen overdriver og forvrænger

Selvom han mener, han har forståelse for, at "tingene skal frem" og at også mindre glade nyheder om Orange dermed bliver bragt i medierne, langer han ud efter mediernes dækning af Orange den seneste uge.

- Jeg synes, pressen har kogt det her fuldstændig op. Jeg synes, vi har gjort det godt, men der bliver hele tiden talt om vores underskud. Det generer mig som medarbejder, at man kun hiver alt det negative frem, men det er selvfølgelig det, der sælger aviser.

Han påpeger, at medierne forsømmer at fortælle, at Orange også har skabt 1200 danske arbejdspaldser, og at selskabet bygger en omfattende tele-infrastruktur op i Danmark for milliarder af kroner.

Ledelsen lidt sent ude

Peter Hansen er lidt ærgerlig over, at Orange Danmarks øverste chef, Monique Moulle Zetterström, ikke havde mulighed for at reagere på medieskriverierne før efter nogle dage.

- Jeg tror på det, ledelsen har meldt ud. Men hvis det havde fortsat så massivt i pressen en uge mere, så kunne det måske have rykket noget ved min tro på, hvad man får at vide af ledelsen. For så kunne pressen måske have fået så meget magt, at man troede mere på den end på ledelsen, skønner Peter Hansen.

Han ærgrer sig også ved tanken om, at virakken om Oranges fremtid måske har kostet kunder, selvom servicen og produkterne har været uændret i denne uge.

Nu håber Peter Hansen - og sikkert også hans kolleger - at blæsten om Orange løjer af, så det kan blive almindelig hverdag igen på arbejdspladsen.

- Jeg glæder mig til, der kommer en afklaring. Det ville betyde, at vi kan komme videre med projekter, som måske ikke går så hurtigt, som vi godt kunne tænke os. Og at der ikke kom negative artikler i avisen, ville jo betyde en del - at folk igen fik en positiv holdning til Orange, siger Orange-medarbejderen fuld af fortrøstning på sit firmas vegne.

- Vi er pionerlandet i Norden for Orange. Det stopper de ikke bare.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere