Yahoo gør kundernes DRM-musik værdiløs

Yahoo lukker for støtten til DRM-beskyttet musik købt i selskabets webbutik. Kunderne anbefales at brænde musikken ned på cd'er, hvis de vil sikre numrene til fremtidig brug.

Yahoo svigter kunderne, som har handlet musik i firmaets fejlslagne "Unlimited Music Store". Den 30. september slukker Yahoo nemlig for de DRM-servere, der er nødvendige for, at kunderne kan aktivere musiknumrene, hvis de eksempelvis skifter til en ny computer eller opgraderer til et nyt styresystem.

Det skriver PC Advisor.

Yahoo anbefaler de kunder, der ønsker at fremtidssikre musiksamlingen, at brænde numrene ned på en cd.

Dette betyder selvfølgelig, at folk, der har købt stort ind i Yahoos musikbutik, skal bruge en hel del brændbare cd'er og en hel del fritid på at overføre musikken, skriver Corynne McSherry fra borgerrettigheds-organisationen EFF (Electronic Frontier Foundation) i et blogindlæg.

Hun mener ydermere, at kunderne kan ende i en lovmæssig klemme, da de måske ikke har dokumentation for indkøbene.

»Desuden er der ikke nogen sikkerhed for, at alle relevante rettighedshavere er enige i, at det er lovligt at lave sådan en back-up,« skriver McSherry videre.

Nu kræver EFF, at Yahoo skal tilbyde en eller anden form for refundering for musiknumrene eller eventuelt stille 'erstatnings-tracks' uden DRM til rådighed for kunderne. I sidstnævnte tilfælde skal der også medfølge en kvittering, så der ikke opstår problemer med ophavsretten.

Yahoo annoncerede i februar, at man ville lukke selskabets musikbutik efter at have indgået partnerskab med RealNetwork's Rhapsody-tjeneste, der tilbyder DRM-fri mp3-filer.

Præcis hvor mange musiknumre Yahoo har solgt via "Unlimited Music Store", melder historien desværre ikke noget om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere