Trådløs betaling erstatter chipkort og kontanter

På turen over Storebælt kan betalingen klares automatisk med en lille BroBizz i forruden. Men det er kun begyndelsen. BroBizz kan allerede bruges til at betale bro- og vejafgifter i Sverige og Norge, og A/S Storebælt håber at ordningen kan udvides til resten af Europa. Den automatiske trådløse betaling - et lille bip signalerer, at beløbet er trukket på betalingskortet - skal også bruges i parkeringshuse og på tankstationer - og dermed kan BroBizz'en udvikle sig til et universelt betalingsmiddel.

»Vi har fået etableret en aftale med Norge og Sverige, som betyder at du kan betale med din BroBizz når du kører over Øresund, og den kan også bruges på de nordiske betalingsmotorveje. Teknologien der anvendes til betalingssystemet i de tre lande er den samme,« forklarer John Jensen, der er afdelingschef i Halskov hos A/S Storebælt.

Det nye fællesnordiske betalingssystem blev lanceret sidste år under navnet EasyGo og omfatter samtlige betalingsveje og -broer i Danmark, Norge og Sverige. Statens Vegvesen i Norge og Vägverket i Sverige har arbejdet sammen med Sund & Bælt og Øresundsbron om at udvikle løsningen, som indebærer at man kan køre fra Sønderjylland til Nordnorge uden at hive betalingskortet eller kontanter op ad lommen.

Men visionen er, at systemet skal dække hele Europa. Et EU-direktiv kræver, at alle betalingsveje i Europa skal være dækket af et fælles, elektronisk bompengesystem senest i 2012. Og A/S Storebælt håber, at det kommende europæiske system bliver baseret på den nordiske teknologi. Ellers kan driftsselskaberne for de danske broer stå foran store omkostninger, hvis de eksisterende betalingssystemer skal laves om og tilpasses til en ny standard.

»Man kunne forestille sig, at du kører ned gennem Europa og bagefter får en regning fra os for de betalingsveje, du har kørt på,« siger John Jensen.

Og ambitionerne stopper ikke her. I dag kan BroBizz'en bruges til at betale på Storebæltsbroen og Øresundsbron og alle nordiske betalingsveje. Den kan også bruges til at betale for færgeoverfarten på nogle ruter med Scandlines og Bornholmstrafikken.

Det næste skridt bliver, at BroBizz'en også kan anvendes til at betale for parkering. Slut med at lede efter parkerings-automaten og placere en papirlap i vinduet, og skynde sig tilbage hvis parkeringstiden er udløbet. Parkeringsafgiften bliver automatisk trukket på kortet. BroBizz'en er allerede taget i brug i flere parkeringshuse i Københavns Lufthavn, og A/S Storebælt bruger også selv teknologien på sin egen parkeringsplads.

»Vores håb er, at vi kan få en aftale med benzinselskaberne, så BroBizz også kan bruges til at betale nede på den lokale tankstation. De nye anvendelsesmuligheder gør også BroBizz mere interessant for kunderne,« siger John Jensen.

Der er udstedt omkring 300.000 BroBizz'er og A/S Storebælt forventer at tallet vil vokse betydeligt i de kommende år. I øjeblikket tester en række banker trådløse betalingssystemer baseret på kort med RFID-chips rundt om i verden, og det ventes at trådløse transaktioner på længere sigt helt vil afløse de nuværende kortbetalinger. Og den danske BroBizz er med i kapløbet om at blive fremtidens universelle betalingsmiddel.

Jens Vesterdahl, der er driftsleder for svagstrømsanlæg hos A/S Storebælt, fortæller at BroBizz er helt afgørende for at få trafikken til at flyde gennem betalingsanlægget ved broen. Hvis alle bilister skulle stoppe og rode efter kort eller kontanter, ville resultatet blive lange køer og ventetider. Faktisk kan det blive nødvendigt helt at fjerne de nuværende bomme, hvis trafikken fortsætter med at stige, og i stedet satse på affotografering af nummerplader for at fange dem, der smutter igennem uden at betale.

Den trådløse betaling er dog ikke helt uden problemer. På ComON's rundtur gennem betalingsanlægget ved Storebælt må flere bilister spørge om hjælp, fordi deres BroBizz ikke er placeret korrekt.

»Den skal sidde rigtigt på indersiden af forruden for at virke. Men vi har oplevet, at nogle bilmærker - som Citröen og Peugeot - bruger en metalfolie på forruden, som blokerer for signalet. Her skal BroBizz'en sidde lige bag bakspejlet, som er det eneste sted, hvor der ikke er metalfolie,« siger Jens Vesterdahl.

Biltrafikken på Storebæltsbroen steg med 7 procent i 2007. I alt passerede 10,7 mio. biler i løbet af året, hvilket svarer til 29.429 i døgnet. Sund & Bælt forventer nu, at gælden for Storebæltsbroen vil være tilbagebetalt i 2024.