Ny uddannelse kombinerer it og sundhed

Midt i den aktuelle debat om elektroniske patientjournaler opretter IT-universitetet en masteruddannelse i SundhedsIT, som skal bygge bro mellem it-folket og det sundhedsfaglige personale.

IT-universitetet i København er klar med en ny masteruddannelse i SundhedsIT. Den nye uddannelse skal opfylde behovet for folk, som forstår at kombinere viden om it og sundhed.

Finn Kensing, der er docent fra IT-Universitetet i København, mener at udvikling og anvendelse af it er et af de mest fundamentale redskaber til at løse mange af de udfordringer, det danske sundhedssystem står overfor.

»Informationsteknologi rummer det helt store potentiale for at højne service og kvalitet i sundhedssektoren. Men for at udnytte dette potentiale og for at løfte den store opgave er der behov for sundhedsfagligt personale med it-kompetencer på universitetsniveau,« siger Finn Kensing.

Tanken er, at de nye mastere i SundhedsIT kan blive ansat som designere, konsulenter, projektledere, analytikere, formidlere og undervisere i den nye teknologianvendelse.

»De masterstuderende bliver uddannet til at lede forandringsprocesser i forbindelse med it-projekter og designe innovative it-anvendelser til sundhedssektoren. Sådanne kompetencer efterspørges både i it-sektoren, på hospitaler og i det politisk-administrative system,« siger Finn Kensing.

Titlen som master i SundhedsIT opnås efter to års studier på deltid. Forudsætningen for at blive optaget på uddannelsen er minimum to års relevant erhvervserfaring samt minimum enten en sundhedsfaglig bachelorgrad eller en relevant samfundsfaglig bachelorgrad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere