Lange IT-uddannelser hitter

Datamatiker og multimediedesigner er yt. Men datalogi, nanoteknologi og ingeniøruddannelse er hot. Dermed søger de unge især mod de uddannelser, hvor jobchancerne tegner bedst. Det er IT-arbejdsgiverne i ITEK og IT-Brancheforeningen svært tilfredse med.

Meget tyder på, at teknologi-interesserede unge skeler til fremtidige jobmuligheder, når de skal beslutte, hvilken uddannelse de søger.

I hvert fald er der i år en klar tendes til, at de længerevarende IT-uddannelser, som erhvervslivet efterspørger flere kandidater fra, bliver mere søgt. Omvendt er der udsigt til halvtomme klasseværelser på de korte IT-uddannelser.

Kun 1737 har søgt ind på de kortere IT-uddannelser, hvor man kan blive datamatiker, multimediedesigner med mere. Det er et drastisk fald på 45 procent. Sidste år var der nemlig 3134 ansøgere på de korte IT-uddannelser.

Der er glæde over den udvikling i Dansk Industris branchefællesskab for IT og tele, ITEK. Herfra har man gang på gang påpeget manglen på ingeniører og dataloger og kritiseret "overproduktionen" af datamatikere og multimediedesignere.

Datamatikere fyres, datologer bliver

ITEKs direktør Tom Togsverd er samtidig lettet over, at IT-nedturen ikke har skræmt de unge væk fra IT-uddannelser.

- IT-branchen er stadig i vækst, dog ikke i samme omfang som tidligere, og desuden skærer virksomheder sjældent ned på forskning og udvikling, hvor de højtuddannede arbejder. Typisk vil kriseramte virksomheder skille sig af med de kortuddannede medarbejdere først, mens de mangler ansatte med lange uddannelse, siger han.

I IT-brancheforeningen regner man med, at de unge i år vælger IT-uddannelser med en mere realistisk forventning om den løn, de skal ud at tjene efter studierne.

- De meget gyldne forventninger til en startløn på over 30.000 kr. om måneden i dotcom-årene er nok erstattet af mere realistiske overslag. Selv inden for IT er det almindeligt at bevise sit værd, før man får udbetalt de meget høje lønninger. Det tror jeg, de nye studerende vil være klar over, vicedirektør siger Jørgen Staunstrup.

Fremgangen på de lange IT-uddannelser ser ud som følger:

- 6,2 procent flere vil læse til ingeniør, ialt 3087 har søgt ind.

- 2365 har søgt ind på universiteternes naturvidenskabelige uddannelser, hvor datalogi hører under. Det er en lillebitte fremgang på 1,5 procent.

- Der er også interesse for en helt ny uddannelse i nanoteknologi, der findes på Københavns og Århus universiteter. 48 har søgt i Århus og 50 har søgt den i København.

Det glæder Danmarks minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling sig over.

- Det er overordentlig positivt, at de unges valg matcher erhvervslivets behov. Og det fortæller mig, hvor vigtig og tæt sammenhængen skal være mellem ny forskning og udviklingen af nye uddannelser. Universiteter, der hurtigt udvikler sig, bliver tilsyneladende belønnet af de unge, der har næse for, hvor udviklingen bærer hen, siger Helge Sander (V).

De ialt 59.133 mennesker, der har søgt optagelse på en uddannelse, får besked på, om det er lykkedes dem at komme ind, senest den 27. juli.

Relevante links:
Se den komplette statistik over ansøgere til videregående uddannelser i Danmark på Undervisningsministeriets websted.

Se de drastiske fald i antallet af ansøgere til de korte IT-uddannelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere