Så meget skal du betale for Vista

De officielle priser for Windows Vista er nu offentliggjort i USA. ComON giver et bud på de danske priser.

Microsoft har langt om længe løftet sløret og offentliggjort de vejledende udsalgspriser for Windows Vista. Det er kun de amerikanske og tyske priser, der er sluppet ud, men ComON forsøger alligevel med et gæt på de danske priser.

Det nye operativsystem lanceres i fem forskellige versioner, Business og Enterprise til erhvervsbrugere og Home Basic, Premium og Ultimate til private brugere. Enterprise sælges kun til kunder med Microsoft Volume Licensing aftaler og prisen for denne udgave kendes endnu ikke.

For hver udgave er der to priser; den første er prisen for den fulde version til installation på en maskine uden Windows, mens den anden er prisen for at opgradere fra en tidligere Windows-version.

Her er de officielle Microsoft-priser i USA:

Windows Vista Home Basic
Fuld version: 199 dollar
Opgradering: 99,95 dollar

Windows Vista Home Premium:
Fuld version: 239 dollar
Opgradering: 159 dollar

Windows Vista Ultimate:
Fuld version: 399 dollar
Opgradering: 259 dollar

Windows Vista Business
Fuld version: 299 dollar
Opgradering: 199 dollar


Bemærk at prisen for den danske sprogversion ikke umiddelbart kan udledes ved at omregne til danske kroner og korrigere for dansk moms. I Tyskland har Amazon.de allerede offentliggjort priserne for den tyske sprogversion, og her ligger priserne 80 pct. over den amerikanske udsalgspris.

Det passer med priserne for Windows XP Home Edition (fuld retail-version med SP2), der sælges for 199 dollar i USA (1.154 kr.), mens den danske version koster næsten 2.000 kroner i skrivende stund.

Her kommer ComON's bud på de danske priser for Windows Vista (dansk sprogversion). Den engelske version (og OEM-udgaver) vil typisk være noget billigere.

Microsoft Danmark har endnu ikke offentliggjort de officielle priser, der gælder når Vista kommer på markedet den 30. januar.


Windows Vista Home Basic
Fuld version: 2.000 kroner
Opgradering: 1.100 kroner

Windows Vista Home Premium:
Fuld version: 2.500 kroner
Opgradering: 1.600 kroner

Windows Vista Ultimate:
Fuld version: 4.200 kroner
Opgradering: 2.700 kroner

Windows Vista Business
Fuld version: 3.100 kroner
Opgradering: 2.000 kroner


Hvis du køber en ny computer eller Windows-pakke i den kommende tid bør du sikre dig, at der medfølger en kupon, som giver rabat ved opgradering til Windows Vista. Med den såkaldte Vista Upgrade Coupon skal der kun betales et mindre gebyr for opgradering til det nye operativsystem. Det gælder dog ikke for XP Home, hvor der skal betales 50 procent af prisen for en opgraderings-version af Vista.

Og så kan det selvfølgelig betale sig at undersøge, om computeren er kraftig nok til at køre det hardware-krævende Vista for fuld udblæsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis