Artikel top billede

Er MySpace nettets ghetto?

Det fallerede sociale netværk MySpace er ved at udvikle sig til det digitale samfunds ghetto, lyder den provokerende påstand fra amerikansk sociolog. Hun ser klassekampen gentage sig på nettet.

Nettets brugere er en flok nomader, som vandrer fra det ene vandhul til det næste – først var det Friendster, så var det MySpace og nu er det Facebook. Så sent som i denne uge kunne Facebook-stifter Mark Zuckerberg fortælle, at det sociale netværk nu har 300 millioner brugere. MySpace falder bagud og nogle analytikere spår allerede tjenestens død.

Men mediesociologen Danah Boyd mener, at historien er mere kompliceret. Faktisk er der stadig mange, som opretter nye konti hos MySpace. Men denne brugergruppe adskiller sig markant fra dem, der bruger Facebook.

Boyd har undersøgt nettets sociale netværk i fire år og interviewet teenagere og voksne, der bruger de populære tjenester. Og hun mener at kunne påvise klasseforskelle, som underminerer påstanden om, at nettet har skabt ét globalt samfund. De klasseforskelle og uligheder, der allerede eksisterer i den virkelige verden, kan også aflæses i de sociale netværk, mener sociologen.

Danah Boyd sammenligner flugten fra MySpace med den ”hvide flugt”, som skabte de amerikanske forstæder. I de forgangne årtier forlod de velstillede amerikanske middelklasse-familier de indre byer og slog sig ned i homogene, hvide forstæder. De fattige havde ikke råd til at følge med og blev hængende i storbyernes ghettoer.

Hun ser et lignende fænomen på nettet, hvor veluddannede hvide middelklasse-unge opgiver deres profiler på MySpace og skifter til Facebook.

”MySpace har udviklet sig til det digitale samfunds ghetto,” lyder den provokerende konklusion fra sociologen.

I den amerikanske presse bliver MySpace ofte fremstillet som et farligt sted, fyldt med pædofile og teenagere som udstiller sig selv – selvom realiteten selvfølgelig ser helt anderledes ud. Det kan sammenlignes med det negative billede af byernes ghettoer som farlige miljøer.

”MySpace bliver præsenteret som nettets farlige skyggeverden og Facebook som den utopiske redningsmand,” siger Boyd.

Brugere, der skifter fra MySpace til Facebook, ønsker sig et fredeligere, roligere og mindre offentligt miljø end hos MySpace – ligesom dem, der flytter ud i forstæderne.

Hele Boyds foredrag kan læses på denne side, hvor hun forsøger at underbygge sin påstand om klasseforskelle mellem nettets sociale netværk.

Så er det nok ikke underligt, at langt fra alle er enige i de provokerende konklusioner. Den amerikanske journalist Jonathan Pourzal svarer igen, at Facebooks popularitet bunder i, at det er helt uundværligt for studerende. Det er ganske enkelt nødvendigt at have en Facebook-konto for at følge med i, hvad der sker på universitetet.

I den forbindelse skal man huske, at Facebook blev startet som et lukket netværk for studerende på eliteuniversiteter, mens MySpace startede som et websted for musikinteresserede unge. Og Facebook har beholdt sit elitære præg frem til i dag.

Pourzal mener desuden, at forklaringen ganske enkelt skal findes i, at Facebook er bedre og mere brugervenligt end MySpace.

Men sociologen Boyd fastholder, at brugerflugten fra MySpace til Facebook er et udtryk for de kulturelle forskelle i det amerikanske samfund. Og vi er dermed godt i gang med at skabe et digitalt klasseopdelt samfund – en nøjagtig kopi af samfundet på den anden side af skærmen.

”Vi kan ikke forvente, at nettet automatisk ophæver grænserne og skaber kulturel harmoni,” lyder hendes konklusion.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere