Ny Blu-ray-disk med 128 GB

Et nyt brændbart Blu-ray-format har plads til 128 GB data.

Nu har Blu-ray Disc Association annonceret to nye lagerformater med høj kapacitet. Det første nye format er BDXL (Blu-ray High Capacity Recordable and Rewritable), hvor man kan skrive op til 128 GB data én gang på disken (write-once) eller op til 100 GB over flere omgange (rewritable).

Den høje lagerkapacitet skyldes at BDXL-skiverne har mellem tre og fire datalag. I første omgang er formatet rettet mod virksomheder med meget store behov for datalagring, f.eks. tv-stationer eller fotobureauer, men der skal også udvikles en version til private forbrugere.

I denne pressemeddelelse beskriver Blu-ray Disc Association selv formatet som en erstatning for magnetiske lagermedier.

Det andet nye format er den såkaldte Intra-Hybrid Blu-ray Disc (IH-BD), som indeholder et enkelt BD-ROM lag og et enkelt BD-RE lag. Begge lag har 25 GB kapacitet.

Her er der altså tale om et hybridmedie, hvor man kan lagre 25 GB data – som brugeren ikke kan ændre – og samtidig kan brugeren selv gemme op til 25 GB data på disken.

Man kunne f.eks. forestille sig et spil på IH-BD, hvor save-games og andre data kan gemmes direkte i BD-RE laget på disken.

Både BDXL og IH-BD kræver nye brændere og afspillere, men de kommende BDXL og IH-BD enheder skulle til gengæld også være i stand til at læse eksisterende 25GB og 50GB Blu-ray diske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere