Oracle-overskud: 34 mio. kr. om dagen

Database-kæmpen Oracle cyklede i mål efter det seneste kvartal med et resultat, der var bedre end ventet.

Med et overskud på 509 millioner amerikanske dollar (3,1 mia. kr.) efter en omsætning på 2,22 milliarder dollar lå Oracles seneste regnskabskvartal i overkanten af det, som børsanalytikere havde forventet.

Overskuddet svarer til at Oracle tjente 34 millioner kroner om dagen det seneste kvartal.

Samtidig var der tale om en fremgang i forhold til samme periode i fjor, hvor omsætningen nåede 2,07 milliarder dollar, og resultatet var på 440 millioner dollar (2,7 mia. kr.).

Oracle vandt for nylig en appelretssag, der fastslår, at leverandørens forsøg på at overtage konkurrenten Peoplesoft ikke strider mod den amerikanske antimonopollovgivning. Oracle ville ellers have glæde af at kunne indrullere Peoplesoft i sin omsætning, for licenssalget for virksomhedssystemer går kraftigt tilbage i forhold til sidste år.

I år blev der i kvartalet - ifølge det amerikanske CRN - solgt licenser for 69 millioner dollar. I fjor var omsætningen på 107 millioner dollar.

Til gengæld gik kerneforretningen - databaserne - rigtig godt med en omsætningsstigning på 18 procent til 494 millioner dollar.

Det fremgår også, at Oracle i det sidste regnskabskvartal brugte 29 millioner dollar i sine bestræbelser på at få fingrene i Peoplesoft. Derved har Oracle samlet spenderet cirka 89 millioner dollar på den sag. Hidtil uden succes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere