Xbox 360 teknologi er uhyggeligt god

Der bor en lidt væmmelig lille dreng inde i fjernsynet. Han ved, hvordan vi har det, og reagerer på alt vi gør.

Den nye kamerastyring til Microsofts Xbox 360 har et uhyggeligt potentiale. Peter Molineux og Lionhead Games Studios, der står bag Fable spillene, har leget med teknikken. Det er der kommet den lille dreng Milo ud af. Han lever inde i skærmen og er uhyggeligt naturtro.

Milo følger en med øjnene og drejer hovedet, når man bevæger sig. Han aflæser i ens ansigt, hvordan ens humør er, og han fører samtaler, der er svære at skelne fra virkeligheden. Hvis man giver ham noget, et stykke papir for eksempel, så tager han i mod det.



Alt det kan man i hvert fald se i en demonstrationsvideo af teknikken. Det kan være, at det hele er snyd og Lionhead har forudprogrammeret sekvensen. Peter Molineux er verdenskendt for sin hang til mytomani. Men hvis det er skinbarlig sandhed, så afslører det et enormt potentiale i den nye teknologi. Det potentiale er dog under alle omstændigheder tilstede.

I Microsofts egen teknologi-demo kan man se familier spille familiespil som Trivial Pursuit i hver deres dagligstue. Mens den teknologi er gammel, så er der en helt anden intuitiv fornemmelse over det her. Det ligner noget, der virker så godt, at det kan hjælpe fortravlede børnefamilier med at have mere tid til det 21. århundredes udgave af parmiddage. Man kan også se veninder hyggesnakke fra hver deres sted i verden.

IGN har spillet et par spil på systemet og er overraskede over, hvor godt det virker.

Sammen med den nye teknologi har Microsoft også lanceret flere tjenester til maskinen. Englændere vil kunne se online tv via Sky, og vi andre må nøjes med integration med Facebook og Twitter. Det bliver også muligt at downloade nye spil, i stedet for at besvære sig ned til den lokale spilpusher og købe det.

Præsentationerne forgår ved E3 messen. Her præsenterede de overlevende medlemmer af The Beatles også det næste spil i RockBand serien, der handler om Beatles karriere fra den ydmyge start i Hamburg til det hele gik i opløsning i slutningen af 60'erne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere