IT-højskolen tester 3D-lokalisering

Fra det kommende semester får de studerende på IT-højskolen adgang til et nyinstalleret 3D-lokaliseringssystem, som kan bruges til at opspore enkelte personer med få meters nøjagtighed.

Hovedstadens Udviklingsråd har finansieret et nyt projekt, LaCoMoCo (Laboratory for Context-Dependent Mobile Communication), som gennemføres på IT-højskolen i København. De studerende får adgang til et 3D-lokaliseringssystem, som gør det muligt at lokalisere enkelte personer med få meters nøjagtighed i tre dimensioner.

»Det unikke ved systemet er, at de studerende i praksis får 'hands on'-erfaring med udvikling af lokationsbestemte services. Normalt er der ikke mange studerende, der får muligheden for at prøve den slags teknologi af i praksis. Men her kan de være med helt fremme på banen, når det gælder den nye teknologi. På sigt giver det dem megen nyttig erfaring, de kan tage med sig ud i arbejdslivet,« forklarer forskningsleder Lars Birkedal.

IT-højskolen fortæller at teknologien måske bliver implementeret i fremtidens lufthavne for at undgå, at kufferter og anden bagage ved en fejltagelse bliver byttet om. Med den nye teknologi vil lufthavnspersonalet dermed lynhurtigt kunne lokalisere en bortkommen kuffert, så den kan blive bragt tilbage til den rette ejermand.

Teknologien kan også bruges inden for sundhedssektoren, hvor læger i fremtiden i en akut situation eksempelvis kan anvende systemet til hurtigt at finde den nærmeste sygeplejerske på hospitalet og dermed få hurtig assistance.

På spilområdet kunne teknologien bruges til et spil, hvor mennesker udgør levende brikker, eller en virtuel udgave af paintball.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere