Egyptologer måtte lægge deres hjerner i blød i årevis, og Napoleons soldater måtte finde en speciel sten til, før de kunne læse de skøre tegn på væggene i pyramiderne. Så svært skal det ikke være for fremtidens jordboere at læse oldgamle data.
Et af de værktøjer, der skal hjælpe til, at data for al fremtid, eller i hvert fald hundreder eller tusindvis af år, kan lagres og forblive læsbare, bliver derfor nu open source.
"Hvis du er ligesom mig og har mistet adgang til familiefotos eller gamle dokumenter, vil du kende til frustrationen med at arbejde med inkompatible teknologier. Så det er meget spændende at vide, at vi kan fikse det problem nu, og at alle kan få adgang til løsningen nu," skriver EU-kommissær for den digitale agenda, Neelie Kroes, i et blogindlæg.
Det er det fælleseuropæiske projekt CASPAR, der nu stiller deres værktøjer til rådighed for offentligheden. Det kan også bruges kommercielt, oplyser EU-Kommissionen.
Fremtidens Rosetta-sten
Der er en risiko for, at nutidens data bliver ulæselige for fremtiden. Da franske soldater i 1799 under Napoleons kommando genopbyggede et fort i den egyptiske by Rashid, på fransk kaldet Rosetta, stødte de på en sten med forskellig tekst på. Oldtidens egyptiske præster havde i år 196 før vor tidsregning hakket tekst ind i stenen på både græsk og i hieroglyffer, for at både præster og embedsmænd kunne læse de religiøse tekster. Stenen var en vigtig brik i Jean-François Champollions decifrering af hieroglyfferne i 1822.
På samme måder håber folkene bag CASPAR, at værktøjerne bliver fremtidens Rosetta-sten.
Det er ikke almindelige borgere, der er bange for at miste familiebilleder, der får mest brug for et værktøj som CASPAR.
Det er eksempelvis officielle dokumenter, museumsarkiver og forskningsresultater, der er lagret med gamle standarder, der er i fare for at gå tabt for fremtidig brug, fordi nye teknologier ikke kan læse de gamle data. Der kan også være data, der er lagret på gamle magnetbånd, men som vil gøre mere nytte i en cloudtjeneste.
Det er specielt forskere inden for astronomi, kvantumfysik og klimaændringer, der har hårdt brug for datalagringsværktøjerne, fordi de bruger store mængder kvantitative data, skriver den digitale kommissær.
CASPAR tilbyder flere forskellige værktøjer, der indekserer og hjælper til at læse data. Der bruges blandt andet inkluderer metadata, der skal hjælpe kommende brugere til at kunne læse dataene igen. Et værktøj, MustiCASPAR, kan lave arkiver til musikfiler og identificere dele af filer, der ikke kan læses. UNESCO, FN's kulturorganisation, bruger CASPAR til at tilføre metadata til de mange data, organisationen modtager fra lande verden over. En API til dataene bliver gemt via CASPAR's faciliteter.
Projektet har lavet en række videoer, hvor de underviser i brug af værktøjerne. CASPAR kan hentes her.
Forskere fra Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Israel, Italien og Storbritannien bidrog til arbejdet. Projektet kostede i alt 112 millioner kroner. Omtrent halvdelen, 66 millioner kroner, kommer fra EU's sjette rammeprogram for forskning, der gik fra år 2001 til 2006.
