Er danske Nuffly skyens svar på spamfiltre og firewalls?

Gratis og open source backup-tjeneste håber at blive fast inventar i alle computere.

Mere og mere indhold havner på nettet eller i netbaserede tjenester. Men hvad gør vi, hvis netforbindelsen ryger, eller firmaerne går konkurs?

Den danske tjeneste Nuffly har sat sig for at sikre de mange data, som personer og firmaer lidt efter lidt er begyndt at placere oppe i skyen.
Den basale udgave af Nuffly kan tage backup af tjenester som Google Docs, Wordpress og Twitter og lægge data i den populære tjeneste DropBox. På den måde har brugerne altid en lokal kopi af det indhold, som de spreder rundt omkring på nettet.

Nuffly er ikke alene på markedet for onlinebackup. En anden tjenester er for eksempel Backupify.com og MyCube. Men det dugfriske danske startup-firma, der kun har åbnet døren på klem for brugere, vil mere end blot gemme vores filer.

Ambitionen er, at Nuffly skal være med til at blåstemple og faciliterer cloud-computing . Blandt andet ved at være helt transparent og gå open source-vejen.


Vi er cloud computings firewall

Nuffly er startet af en flok iværksættere, der før har arbejdet sammen om tjenesten Ahead.com, som de har solgt. Gruppen fik mod på at kaste sig ud i et nyt iværksættereventyr.

“Vi ville gerne arbejde med den problemstilling, der opstår, når man parkerer sine ting i skyen. Der er både nogle spørgsmål om tilgængelighed, privacy og ejerskab. Du skal forestille dig, at din datter kommer og spørger til dit liv om 20 år. Før kunne du bare gå over i reolen og finde dit fotoalbum. Det kan du ikke mere,” siger Rasmus Groth, der er en af de to, som arbejder fast på projektet.

“Turnover-tiden på virksomheder i dag er ekstrem kort, og verden flytter sig så hurtigt, at vi ikke kan være sikre på, at det content, vi har lagt rundt omkring, også er tilgængelig om få år. Prøv bare at se, hvor henne Myspace er i dag,” siger Rasmus Groth og præciserer straks sin pointe.

“Det her handler ikke om, at vi er bange for, at Facebook eller andre tjenester bliver hacket eller noget lignende. Vi vil slet ikke problematisere cloudcomputing. Tværtimod. Vi synes, at cloudcomputing er rigtig fedt, og en nøglekoncept i global teknologisk vækst - vi vil bare være sikre på at brugerne er sikret i den process. Vores målsætning er at Nuffly bliver et household item".

Han mener, at hans tjeneste kan gøre det samme for cloudcomputing, som spamfiltre har gjort for email, og firewalls har gjort for vores tillid til internettet.


Open source beskytter os

Lige nu er Nuffly kun bundet sammen med Dropbox. Om kort tid tilføjes Sugarsync, Mozy, Box.net og hvad der ellers dukker op af lignende backup-tjenester.

Det er helt bevidst, at danskerne lader andre håndtere opbevaringen.

“Det nytter jo ikke noget at knytte servicen op til os. Vi er jo også en nystartet tjeneste, der kan forsvinde om nogle år. Vi bliver nødt til at integrere med de tjenester, der findes derude, og lade folk gemme data hos sig selv, ellers bliver vi jo selv et risikoelement,” siger Rasmus Groth.

For tjenesten skal kunne leve videre. Også selv om firmaet Nuffly forsvinder.

“Vores arbejder bliver frigivet under en open source licens. Så hvis vi går ned, kan andre fortsætte. Open source er også den bedste måde at beskytte sig mod konkurrence, fordi man som lille virksomhed alligevel ikke kan forhindre nogen i at løbe ringe rundt om én. På denne måde sikrer vi, at hvis de bruger vores teknologi, skal de selv dele deres egen kode under de samme betingelser. Det vil de aldrig kunne gøre billigere end os,” siger Rasmus Groth, der sidder med sine kollega på 5te på ITU i København.

Nuffly lanceres som en gratistjeneste. Brugerne skal dog betale for opbevaringspladsen hos Dropbox eller hvad de vælger.
Men NUffly vil også selv tjene penge. Bandt andet med en betalt overbygning på tjenesten. For eksempel ved at lade brugerne præsentere alt den data, som de gemmer i Nuffly, på en autogenereret hjemmeside eller ved at lave virksomhedskonti, hvor en større gruppe medarbejdere kan gemme i den samme konto hos Nuffly.


Nej tak til bureaukrati 

Nuffly er skabt af cirka fem iværksættere, der lavede Ahead.com. En onlinepræsentations- og samarbejdsportal. Lidt i stil med Prezi.com.
Ahead rejste en stor portion penge fra en indisk/amerikansk venturekapitalvirksomhed, som stifterne solgte det til i 2010 uden det store kommercielle gennembrud.

Men det er lærdom fra Ahead, der skal gøre Nuffly til en større succes.

“Vi ønsker ikke at blive et investerings-drevet selskab. Vi vil ud og tjene penge med det samme og holde driftsomkostningerne så lave som muligt indtil vi har etableret os i markedet” siger Rasmus Groth.

“I min erfaring skal man passe på med at tro at syv-års budgetter, share-prices og lange juridiske dokumenter er vigtigst i et marked, der ændrer sig hele tiden. Vi arbejder hele tiden ud fra en grundlæggende idé om at lægge vores tid dér, hvor den giver mest, og derfor er jeg også enormt taknemmelig og glad for vores nuværende investorer, som udelukkende fokuserer på at få produktet på gaden og støtter os aktivt.”

Sikringen af vores onlineliv er også temaet i et andet dansk startup, Memolane, der laver dagbøger ud af brugernes posteringer på Last.fm, Facebook og så videre. Samme koncept arbejder danske Evertale med.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Capgemini Danmark A/S

Network Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere