Fladskærme har erobret stuen

Ifølge en ny undersøgelse overvejer fire ud af ti danskere at investere i et fladskærms-fjernsyn.

De faldende priser på flade fjernsyn har givet mange danskere lyst til at udskifte den gamle katoderørs-model med en ultratyndt tv-apparat. En undersøgelse gennemført af kabel-tv-selskabet Telia Stofa blandt 3.000 danskere viser, at fire ud af ti overvejer at investere i et fladskærms-fjernsyn.

Det er især løftet om bedre billed- og lydkvalitet, som kan få danskerne til at hive pengepungen op ad lommen. Faktisk viser undersøgelsen, at bedre digitale tv-signaler vægtes højere end skræddersyede indholdstjenester gennem hjemmets kabel-tv-forbindelse.

»Hvor indhold i en årrække var tv-branchens absolutte mantra, viser vores undersøgelse tydeligt, at danskerne i allerhøjeste grad er kvalitetsbevidste brugere af kabel-tv. De efterspørger knivskarpe digitale signaler og tv-apparater, der sætter nye standarder for begrebet billedkvalitet, som vi kender det i dag,« siger Jørgen Kristensen, der er chef for tv og content i Telia Stofa.

I løbet af få år er fladskærms-fjernsyn gået fra at være et næsten ubetaleligt luksusgode til et masseprodukt, som også appellerer til den almindelige familie. Prisen for en 30-tommers-model er i løbet af tre år faldet fra 80.000 kr. til omkring 15-20.000 kr. Hos Telia Stofa forventer man, at prisen kommer ned under 10.000 kr. inden for et år.

Den adm. direktør for detailkæden El-Giganten, Jesper Boysen, oplyser at salget af fladskærms-fjernsyn er tredoblet i det seneste år.

»Danskerne har i den grad taget fladskærmene til sig det seneste års tid. Først afløste fladskærmen den traditionelle computerskærm, og nu er turen kommet til familien Danmarks fjernsyn, som i stigende omfang udskiftes til fordel for fladskærme med markant bedre billedkvalitet,« siger Jesper Boysen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.