I øjeblikket er Nordeas bank-kunder afskåret fra at bruge deres netbank.
I stedet for den almindelige login-skærm mødes de i øjeblikket af denne besked:
»Nordeas online-tjenester er i øjeblikket ikke tilgængelige. Vi beklager ulejligheden«.
Hvor lang tid nedbruddet vil vare, vides endnu ikke.
»Det kan jeg ikke sige noget om i øjeblikket. Lige nu arbejder vores folk på højtryk for at løse den databasefejl, som er skyld i, at vores kunder ikke kan logge ind,« siger Claus Christensen, der er pressechef for Nordea Danmark.
Det er ikke kun Nordeas netbankkunder, der er ude i kulden i øjeblikket. Også Nordeas onlineinvestering og erhvervskundeløsninger, der hører under de online-tjeneste, der i øjeblikket er nede.