Internetbrugere finder verdens største primtal

Et netværk med tusindvis af internetbrugere har fundet det hidtil største kendte primtal. Primtallet har over 6,3 millioner cifre og det har taget 211.000 computere to år at finde det.

Tusindvis af internetbrugere har de sidste to år ledt efter verdens største primtal. Nu har de fundet det indtil videre største, kendte primtal.

Tallet har over 6,3 millioner cifre og er det sjette store primtal fundet af projektet Great Internet Mersenne Prime Search, GIMPS, hvor over 60.000 brugere har stillet regnekraft fra over 211.000 computere til rådighed for beregningerne.

GIMPS minder i opbygning om et andet projekt med distribuerede beregninger: SETI@home, hvor brugere fra hele verden lader deres computere knuse data indsamlet af SETI-projektets radioteleskoper i jagten på tegn på intelligent liv i verdensrummet.

For to år siden fandt GIMPS den tidligere rekordholder: et primtal på 4 millioner cifre.

Primtal har fascineret matematikerne, siden tallene blev opdaget. Et primtal er et heltal, hvor kun 1 og tallet selv går op uden rest. Tallene 2, 3, 5, 7 og 11 er eksempler på primtal.

Den type primtal, som GIMPS søger efter, er en særlig type, som blev opdaget af den franske munk Marin Mersenne, som i renæssancen beskrev en måde at gætte nye primtal.

Mersennes bud på primtal skal findes blandt tal, defineret ved 2 opløftet i 'p' minus 1, hvor p er et primtal. I det tal, GIMPS nu har fundet, er 'p' således 20.996.011, og det er blot Mersenne-primtal nummer 40, der er fundet indtil nu.

Hvis man er en ægte primtalfan, kan man købe plakater med samtlige cifre påtrykt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere