Det er primært kunder hos det spanske teleselskab Movistar, der rammes af det nye virus. Timfonica spredes som en ormevirus via postprogrammet Outlook på computere, men sender samtidig en besked til Movistars SMS-gateway.
På Gateway’en genererer viruset tilfældige telefonnumre, som den spammer med en uforståelig tekst.
Timfonica er så vidt vides den første virus der rammer mobiltelefoner. Viruset blev opdaget af det russiske antivirusfirma Kapersky Lab. Man kan downloade en kur mod viruset fra firmaets hjemmeside.
(Kilde: CNet)