Artikel top billede

Mozilla vinder sejr over browsere-svindlere

Svindelfirmaer har tjent enorme summer på at sælge den gratis browser Firefox til naive internet-brugere.

Mozilla har vundet en stor sejr over et tysk svindelfirma som tilbyder Firefox-downloads mod betaling. Den populære open source-browser er som bekendt ganske gratis – men alligevel forsøger svindlere at lokke folk ind på hjemmesider, hvor de skal betale for hente browseren. Ikke nok med, at brugerne snydes til at betale for et gratis program. De bliver også lokket til at tegne abonnementer, hvor der trækkes penge på deres kort hver måned.

Landsretten i Hamborg har nu afgjort, at Mozilla-programmer som Firefox og Thunderbird ikke må tilbydes som betalingspligtige downloads. Dermed har Mozilla fået medhold i, at det er ulovligt at kræve penge for de gratis programmer. Det fortæller Mozilla, som også linker til en PDF-kopi af domstolens afgørelse.

Retten har også afgjort at de sagsøgte skal oplyse, hvor mange brugere der har betalt for browseren og hvor mange penge firmaet har tjent på dette svindelnummer. Baseret på disse tal vil Mozilla forlange erstatning.

Det menes at svindlen har et gigantisk omfang. Ifølge Mozilla er der sendt 170.000 regninger på en tilfældig uge i 2009. Mozilla mener at blot én enkelt gruppe af websteder har haft en omsætning på helt op til fem milliarder kroner om året. Det er langt mere end Mozillas egen omsætning.

denne Mozilla-side kan man se en gennemgang af en af de falske ”Pay to Download Firefox” hjemmesider. Ved første øjekast ligner det et seriøst websted, men senere bliver brugeren konfronteret med krav om medlemskab og betaling per måned. Pludselig skal man betale 700 kr. til bagmændene – og det er kun begyndelsen.

Hvis man har mistanke om svindel, kan man melde det direkte til Mozilla.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere