Yahoo afgiver reklameplads til Google

Yahoo overlader en del af online-annoncerne i egen søgemaskine til ærkerivalen Google. Tiltaget, som tidligere har været undervejs, bliver opfattet som et forsøg på at undgå en Microsoft-overtagelse.

I går offentliggjorde Yahoo, at internetgiganten er villig til at afstå en del af sin kerneforretning til ærkerivalen, Google, i et forsøg på at forblive uafhængig af Microsoft.

Ifølge The New York Times vil Yahoo nemlig begynde at outsorce en lille del af annonce-pladsen ved søgemaskinens resultater til Google. Foreløbig er der tale om en to uger lang test, der skal bestemme, hvorvidt Yahoo kan få en større indtjening ud af at lade Google køre søgemaskinens reklamesystem.

I tillæg kan testens resultater eventuelt understøtte Yahoos påstand om, at Microsofts bud undervurderer firmaets værdi, siger en kilde til The New York Times.

Forsøget vil kun gælde for amerikanske søgninger på Yahoo.com. Her vil Google levere annoncer, der fremgår sammen med søgeresultaterne - dog kun i tre procent af tilfældene. De resterende 97 procent af søgemaskinens resultater vil fremstå som sædvanlig.

Microsoft var imidlertid hurtig til at udsende en pressemeddelse, der kalder Yahoos samarbejde med Google for konkurrenceforvridende.

»En definitiv aftale imellem Yahoo og Google vil overlade 90 procent af markedet for annoncering på søgemaskiner til Google,« lød argumentet fra Microsoft.

De amerikanske konkurrencemyndigheder er dog også opmærksomme på situationen.

»Vi vil følge resultatet af denne korte alliance imellem Yahoo og Google tæt,« siger senator Herb Kohl, der tidligere har udtrykt bekymring over en sammensmeltning af Microsoft og Yahoo.

Google-CEO, Eric E. Schmidt, tilbød sin hjælp til Yahoo allerede kort efter Microsoft annoncerede sit bud på Yahoo for cirka ti uger siden. Allerede dengang diskuterede de to internetgiganter blandt andet et samarbejde på annonce-området for søgemaskiner, men forhandlingerne blev lagt på køl.

Nu synes virksomhederne imidlertid at have genoptaget snakken. Således skulle Yahoos CEO, Jerry Yang, og præsident, Susan Decker, have besøgt Google adskillige gange i løbet af de seneste to uger tid, oplyser en kilde til The New York Times.

Yahoo har meldt ud, at der ikke er nogen garanti for, at virksomheden vil forsøge at lave en endelig aftale med Google om søgemaskinens annonce-pladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere