Artikel top billede

Dobbelt sikkerhed til Google Apps

Google forbedrer nu sikkerheden i Google Apps med et ekstra sikkerhedslag.

Mange virksomheder har flyttet deres e-mail, kalender og andre tjenester over på cloud-platformen Google Apps. Men den manglende sikkerhed har indtil nu været et problem. Google bruger kun ét sikkerhedslag – kodeordet – mens virksomheder ofte bruger to-faktor sikkerhedsløsninger. Her kræves der mere end bare et kodeord for at logge sig på.

Nu har Google så lanceret en sikkerhedsløsning til Google Apps med to-trins sikkerhed. Den blev præsenteret på Googles Atmosphere konference i Paris i dag.

Den såkaldte two-step verification skal først aktiveres af en administrator, og herefter kræver det to typer af identifikation at logge sig ind på en Google Apps-konto - noget du kender: et password, og noget du har: en mobiltelefon.

Når du indtaster dit password, bliver en bekræftelseskode sendt til din mobiltelefon via sms eller genereret på en applikation, som du kan installere på din Android eller BlackBerry. Google fortæller at applikationen også kommer til iPhone. Der kræves ikke specielle tokens for at bruge systemet.

I første omgang er det kun Google Apps-brugere, der har adgang til sikkerhedsfunktionen, men Google fortæller at man i de kommende måneder vil tilbyde den samme sikkerhed til alle brugere af firmaets tjenester.

Der skulle være tale om en åben standard, der kan integreres med andre udbyderens autentificerings-teknologier i fremtiden. Google lover desuden, at mobil-applikationen bliver frigivet som open source.

Google Atmosphere er en årlig konference, der fokuserer på web-baserede applikationer. I år der er blandt andet fokus på produktivitet og sikkerhed i skyen. Foruden den nye sikkerhedsfunktion kunne Google også annoncere, at der kommer en særlig version af Google Docs til iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere