Artikel top billede

Ny kritik af Skat i Getmore-sag

Forbrugerrådet retter hård kritik af Skats håndtering af Getmore-sagen.

Forbrugerrådet skælder ud over Skats langsommelige behandling af sagen mod onlineforhandleren Getmore. Siden Skats razzia mod Getmore for mere end en måned siden, er Getmore stoppet med at ekspedere reparationer og ordrer.

Ifølge chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel, har »rigtig mange« Getmore-kunder siden da henvendt sig til Forbrugerrådet for at klage deres nød. Hun retter samtidig en skarp kritik mod Skat for at lade forbrugerne i stikken i kølvandet på razziaen mod Getmore.

»Skat lader forbrugerne i stikken. De kunne i det mindste komme med en udmelding på, hvor lang tid de forventer, at sagsbehandlingen tager. De burde også stille krav til Getmore om at informere deres kunder,« siger Benedicte Federspiel.

Hun fortæller, at Forbrugerrådet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med Getmore, mens beskeden fra Skat er, at man ikke vil udtale sig om sagen.

»Det betyder, at kunderne ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Det er utroligt, at myndighederne ikke stiller krav til Getmore om, at de skal informere kunderne via deres hjemmeside,« siger Benedicte Federspiel.

Ifølge mails til kunderne fra Getmore er reparationsvarer indsendt til Getmore blevet »pakket ned« i forbindelse med skatterazziaen og kan derfor ikke returneres til de rette ejermænd. Getmore fralægger sig også ansvaret for at efterlyse afsendte varer, som ikke er nået frem til kunderne. Der er ifølge Forbrugerrådet også eksempler på kunder, der har betalt for varer, som aldrig er blevet ekspederet, og som nu ikke kan få deres penge tilbage.

Det har ikke været muligt for CRN at få en kommentar til Forbrugerrådets kritik fra Skat.

Læs Forbrugerrådets holdning til Getmore-sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere