Også kamp mellem ODF og Microsoft i USA

Det vil være forkert at tro, at Microsofts kamp mod open source-formatet ODF er begrænset til Danmark.

Microsofts dyst med open source-formatet ODF er ikke blot et dansk anliggende. Også i hjemlandet USA er en omfattende kamp i gang om fremtidens dokumentformat.

Et eksempel findes i det centrale Florida, hvor kirurgen Ed Homan som repræsentant i et distrikt foreslog, at man brugte dokument-formater baseret på open source. Han regnede ikke med, det ville få megen opmærksomhed.

Men en time efter forslaget blev læst op, dukkede tre lobbyister op på hans kontor for at repræsentere Microsofts interesser.

Ifølge Homan blev hans idé om open source fjernet fra forslaget, fordi andre lovgivere ikke ville tage kampen for blot et afsnit.

Men på tværs af staterne er der tilsvarende sammenstød mellem de forskellige dokumentformater, hvor open source forsøger at bryde Microsofts dominans på området, hidtil uden megen held.

Men ifølge analytikere kan ODF-formatet, der er open source, underminere en af Microsofts mest centrale forretningsområder ved at åbne døren for alternativer til Excel og Word. For eksempel valgte mæglerhuset Goldman Sachs midt i april ikke længere at anbefale køb af aktier i Microsoft, blandt andet fordi man mente, at Microsoft Office var truet.

»Filformater har i årevis virkelig været det, der låste folk til Microsoft Office,« siger Michael Silver ved analysefirmaet Gartner.

Microsofts forretningsafdeling, der for mere end 90 procents vedkommende handler om Office-produkter, har været årsagen til over en tredjedel af firmaets salg på 14,4 milliarder dollar, mere end 78 milliarder kroner, fra januar til marts.

Microsoft peger selv på, at deres format, OpenXML, er et resultat af samarbejde på linje med ODF, fordi konkurrenter som Apple har været med til en del af arbejdet.

»Microsoft er selvfølgelig stadig den største gorilla i den gruppe, og den der bekymrer sig mest om det,« siger Michael Silver fra Gartner med henvisning til de andre selskaber, der støtter OpenXML.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere