Inkjet-printere lyver om blækindhold

Hvis din inkjet-printer fortæller dig, at den er ved at løbe tør for blæk, kan du ikke stole på den, konkluderer en undersøgelse.

Mindst en femtedel af blækindholdet i patroner til printere smides væk, fordi brugerne skifter dem ud, når printeren fejlagtigt fortæller dem, at de er ved at løbe tør for blæk. I nogle tilfældet smides over halvdelen af blækket ud.

Det konkluderer en undersøgelse, som tyske TÜV Rheinland har foretaget for Epson. Her blev der set på effektiviteten af både enkelt- og multiblækpatroner. Det foregik ved at veje patronerne før og efter brug. Nye blækpatroner blev brugt, indtil printeren meddelte, at der ikke var mere blæk tilbage.

Resultatet illustrerer to problemer. For det første vurderer printere ofte et lavt blækindhold, selv om der stadig er blæk til masser af sider tilbage.

For multipatroner med blæk i flere farver er problemet, at patronen meldes som tom, når blot en af farverne er brugt. Epson, der bad om at få undersøgelsen lavet, satser selv på blækpatroner med kun en farve, og derfor er det måske ikke så overraskende, at netop deres printere klarer sig godt i testen.

Men de almindelige patroner med kun en farve blæk, herunder de mest almene patroner med sort, blev stadig vurderet til fejlagtigt at blive kategoriseret som tomme, når der stadig var 20 procent blæk tilbage. Det svarer således til, at hver femte blækpatron med kun en farve smides væk uden at blive brugt.

I undersøgelsen indgik printere fra Epson, Lexmark, Canon, HP, Kodak og Brother. Epsons printere scorede højest med mere end 80 procents effektivitet for patroner med en farve blæk. Hårdest medfart fik Kodaks Easyshare 5300, som blev vurderet til ikke at bruge 64 procent af blækket.

Undersøgelsen beskæftigede sig ikke med, hvor meget blæk der gør tabt på grund af manglende brug eller rensningsprocesser. Der blev heller ikke set på, hvad den generelle pris var for at printe en side ud.

Ikke desto mindre understreger undersøgelsen problemet i, at inkjet-printere ofte skyder forbi, når de skal vurdere, hvor meget blæk, der er tilbage i patronerne. Hvis en femtedel af al blæk dermed smides væk ubrugt, er det i sig selv interessant, når prisen på blækpatroner tages i betragtning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere