Vista: Vi har ikke behov for virusbeskyttelse

Microsoft-chef hævder, at Vista er så sikkert, at det slet ikke har brug for yderligere virusbeskyttelse.

Flere sikkerhedsfirmaer har kritiseret Microsofts for at lukke dem ude i forbindelse med udviklingen af Vista. Det er der måske en helt naturlig årsag til. En Microsoft-chef hævder nu, at styresystemet er så sikkert, at han ville lade sin syv-årige søn bruge det - uden at der var installeret virusbeskyttelse på computeren.

Det er topchefen Jim Allchin, som kom med påstanden, da han præsenterede Vistas sikkerhedsindstillinger for en journalist.

Blandt de nyskabelser, som skulle gøre virusbeskyttelse overflødig, peger Allchin på Vistas nye "parental controls" og Address Space Layout Randomization (ASLR).

»ASLR gør, at hver Windows Vista-maskine opfører sig en anelse anderledes end de andre Vista-maskiner. Så hvis for eksempel en orm forsøger at bevæge sig fra den ene maskine til den anden, er sandsynligheden for, at den får succes, meget lille. Jeg ville gerne have haft den funktionalitet ind i Windows XP SP2, men vi kunne ikke finde ud af at gøre det. Nu har en dygtig ansat fundet løsningen, og så vælger vi at introducere det i Vista,« siger Allchin, som generelt mener, at Vista overgår XP på sikkerheden.

»Men misforstå mig ikke. Situationen eskalerer hele tiden, og hackerne bliver klogere og klogere. Der er meget på spil, så vi kan ikke sige, at vi har opnået fuld sikkerhed. Jeg kan kun sige, at jeg føler mig meget sikker.«

Derfor gætter han også på, at både alvorligheden og antallet af kommende rettelser af Vista vil være betydeligt lavere end de mange sikkerhedspatches, som er kommet til Windows XP.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

MAN Energy Solutions

Technical Advisor
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere